Menu

Otterup straffede OKS

image Thomas Johansen scorer akrobatisk til 1 - 2. Foto af Bo Holst Sørensen
Henrik Kleiner
25. august 2019 kl. 14:09
OKSerne brændte mens gæsterne viste skarphed

Det var et sjældent set defensivt gæstehold fra Nordfyn, der vel knapt skabte en eneste chance i åbent spil, men som alligevel tog de 3 point med hjem på individuelle kvaliteter og udnyttelse af de fejl OKS begik. Otterup viste kynisme og på trods af fint fodboldspil måtte OKS gå fra banen uden point i lørdagens lokalopgør.

Kampfakta:

OKS vs. Otterup 1 – 2 (0 – 1)

0 – 1 Mark Tubæk (31.)
0 – 2 Jonas Villemose (59.)
1 – 2 Thomas Johansen (78.)

Tilskuere: 250  

Det blev en jævnbyrdig åbning på kampen. Otterup overraskede ved at stå dybt på banen og entydigt satse på omstillinger. OKS havde derfor bolden mest og kombinerede egentligt nydeligt, men gæsterne havde godt styr på defensiven i indledningen.

OKS begyndte efterhånden at skabe flere halve muligheder, men vi skulle hen til det 26. minut inden den første store chance blev noteret på skribentens blok. Chancen tilfaldt Anders Kolind, der dog måtte se Kim Larsen i Otterup målet klare forsøget. Det skulle ikke blive sidste gang Kim Larsen blev redningsmand for gæsterne.

OKS dominerede nu spillemæssigt, men alligevel måtte vi se Otterup komme foran. OKS begik frispark uden for eget felt og det er ikke klogt når Mark Tubæk er på modstandernes hold. Den elegante midtbanespiller sagde da også tak for spillet og sparkede bolden i mål bag Adam Pedersen til Otterup føring. En kold klud i ansigtet på OKSerne.

I de følgende minutter intensiverede OKS presset mod gæsterne, der med Kim Larsen  spidsen, holdt målet rent til pausen.

Pause.

OKS fortsatte presset og på blokken er der noteret en stor chance til hjemmeholdet i det 54. minut. Udligningen lå i luften og de ville absolut have været fair på dette tidspunkt i forhold til spil, chancer og intentioner.

I det 59. minut opsnapper gæsternes Jonas Villemose en fejlaflevering på midten af banen og den dygtige kantspiller strøg ad sted mod OKS målet, skar skarpt ind på feltets kant og sparkede med største selvfølgelighed bolden i kassen. 0 – 2 ud af det blå! Målchancerne blev flere og større, men Kim Larsen var dog stadig dagens mand for Otterup.

Der blev noteret store chancer til hjemmeholdet i det 63. og 66. minut og en kæmpe dobbelt chance i det 68. minut, men Otterups mål var som forhekset.

I det 78. minut fik vi så endelig reduceret efter hjørnespark, hvor indskiftede Thomas Johansen scorede et flot mål.

Der var nu lagt op til en inciterende afslutning og det blev det!

Der var store muligheder for udligning i det 80. og 82. minut. OKS pressede på med næsten alle mand og i det 85. minut skabte det en giga chance til Otterup, der 2 mand alene med Adam Pedersen brændte for tomt mål fra 5 meters afstand. Vel Otterups eneste reelle chance i åbent spil!

Sidse chance kom til hjemmeholdet i det 88. minut, men igen reddede Kim Larsen og det blev ved de 1 – 2 på LED-tavlen da dagens dygtige opmand med fløjten fløjtede af.

Et ærgerligt nederlag for OKS, der havde fortjent meget mere, men blev straffet af et defensivt og kynisk spillende Otterup hold, der i Tubæk og Villemose havde spillerne der udviste den ekstra klasse, der gjorde forskellen!

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk