DS holdet møder TPI i sidste test
Sæsonstarten nærmer sig med hastige skridt og den korte, men hektiske opstart kører for fuld fart. Tirsdag aften spiller vi 3. og sidste testkamp, når vi kører til det vestlige Odense for at møde TPI, som vi også skal møde i turneringen.
TPI, der trænes af Ole Stangerup, vil ganske givet blive et af topholdene i DS kreds 3. Holdet er nedrykker fra 2. division og har stort set fastholdt deres trup fra sidste sæson og endda tilført nye kræfter. Den brede trup i TPI gjorde også at klubbens 2. hold netop er rykket op i Albaniserien. Det er godt arbejde af de hvidblusede fra Odense V.
OKS har stadig et par stykker på ferie, men igen i til denne kamp tilføjes truppen flere af de velkendte ansigter. Således er Anis Cengic, Nicolai Just, Adam Pedersen og Jannik Pedersen tilbage i truppen.
De 16 mand der kører til Tarup er:
Jon Sørensen, Adam Pedersen, Nicolai Just, Jeppe Algaard, Christian Klingenberg, Kasper Johansen, Nicklas Folke, Søren Ilsøe, Jannik Pedersen, Thomas Johansen, Frederik Klingenberg, Benjamin Watson, Anis Cengic, Lasse Grønholt, Anders Kolind og Anders Lohmann.
Det er tirsdag aften kl. 19.00 i TPI Parken.
Vel mødt.