Sen udligning sikrede OKS det ene point
Første halvleg blev en jævnbyrdig affære, mens 2. halvleg blev domineret af OKS, der skabte mange chancer, men alligevel måtte se gæsterne fra B1913 komme foran. Forløsningen kom til sidst i kampen, hvor Lasse Grønholt scorede til 1 – 1.
Kampdata:
OKS vs. B1913 1 – 1 (0 – 0)
0 – 1 Benjamin Lassen (55.)
1 – 1 Lasse Grønholt (89.)
Tilskuere: 200
Det blev som nævnt en jævnbyrdig første halvleg. OKS havde i indledningen bolden mest, men ingen af holdene kom frem til de store muligheder.
B1913 kom bedre med i spillet og det lignede længe en stillingskrig.
I det 35. og 45. minut havde OKS to store muligheder for scoring, men gæsternes keeper reddede flot.
Pause.
Kampens sidste halvdel begyndte med en stor chance til OKS` Lasse Grønholt, men igen reddede målmand Victor Larsen.
I kampens 55. minut kom så kampens første scoring og en anelse overraskende var det B1913 der bragte sig foran, da netop indskiftede Benjamin Lassen scorede tæt under mål.
OKS mistede ikke ævred, men fortsatte med at presse på for et mål. Vi skabte mange chancer, men ind ville bolden ikke.
Kampen gik mod enden, da forløsningen endelig indtraf. Tong tryllede på kanten af feltet og stak bolden indenom en 13-forsvarer til Lasse Grønholt, der scorede langs kunstgræsset på en fremstormende målmand, der var prisgivet i situationen.
Jubel og OKS-spillerne var hurtige til at få hentet bolden i målet, så vi kunne få sat gang i kampen igen og gå efter en ny scoring mod et efterhånden træt gæstehold.
Den, scoringen, kom dog aldrig og kampens udmærkede dommer fløjtede af. Det blev således til 1 point til hver.
Næste og sidste kamp for OKS er på lørdag, hvor vi kører til Østjylland for at møde Horsens. Mere herom senere.