Pokalkamp mod Dalum
Tirsdag kører OKS de få kilometer til det sydlige Odense for at spille lokal- & pokalfodbold mod Dalum IF. Det er første indledende runde i den landsdækkende pokalturnering.
Dalum er nedrykkere fra 3. division og må forventes at blive en svær modstander. Det er et ungt hold, der er suppleret med flere gode rutinerede kræfter og bulletinerne i det odenseanske fodboldmiljø melder om fornyet optimisme i den ambitiøse klub.
OKS lejren melder at vi ligeledes er ved at være i gear til en lang efterårssæson. Vi har stadig et par skader i truppen, men i de seneste par uger er der blevet trænet godt igennem og vi vil kæmpe vores chance for at komme videre til næste runde.
Cheftræner Michael Bjørn Nielsen har følgende spillere med til opgøret.
Rami Ayman, Rasmus Lund, Papa Keboute, Arvin Moghadam, Kasper Rask Nielsen, Lasse Grønholt, Malte Jürgensen, Malthe Bjerrehus Frahm, Markus Rietveld Mitgaard, Mikkel Kunnerup, Niels Jensen, Andreas Rynkeby, Carsten Geipel, Christian Wulff, Daniel Juel Pedersen, Emil Qvortrup, Frederik Klingenberg og Jeppe Algaard.
Der er som nævnt gratis entre til kampen, så vi håber mange OKSer kommer til kampen og støtter vores hold!
Det er tirsdag kl. 18.00 på Dalum Stadion.