Opstarten for DS- & AS holdene står for døren
Lørdag formiddag står cheftræner Michael Bjørn Nielsen og hans stab klar til sæsonens første træning efter truppens velfortjente sommerferie.
Der forventes 25-30 spillere på lørdag. Allerede i den efterfølgende uge, hvor vi træner mandag, tirsdag og torsdag, forventes 8-10 spillere yderligere at dukke op efter endt ferie.
Sportslig ansvarlig Mikael Skovgaards udtaler
-" Som altid i sommerpausen, er spillernes ferie, en faktor vi må medregne. Det er en præmis vi er nødt til at kalkulere med som en amatørklub, men det er jo ikke anderledes for vores konkurrenter i rækken " kommer det fra Skovgaards, der fortsætter
-" Vi har en del spillere der prøver til i opstarten. Der er en 4-5 unge, der gerne vil vise sig frem og ligeledes er der et par mere etablerede, der også har meldt deres ankomst. Vi glæder os til at byde alle velkommen og jeg kan love et toptændt trænerteam og en fremragende træningsbane "
DS-holdet fortsætter i kreds 3, hvor hele 7 fynske hold er med. Der er sæsonpremiere fredag d. 11. august mod Dalum på udebane. Holdet tyvstarter dog allerede tirsdag d. 8. august, hvor vi i pokalturneringen også møder Dalum på udebane.
AS-holdet fortsætter ligeledes i samme række og her er der også premiere fredag d. 11. august på udebane mod Søhus Stige.
Er du ny i Odense på grund af studie/job eller vil du bare prøve dig selv af i en ambitiøs klub, beliggende midt i Odense, skal du være velkommen til at kontakte en af nedenstående for en snak:
Sportslig ansvarlig Mikael Skovgaards: Tlf. 28 49 13 48
Cheftræner Michael Bjørn Nielsen: Tlf. 53 35 20 78