Menu

OKS vandt lokalopgør

image Jeppe Algaard spillede en stærk kamp mod B1913. Billedet er venligst lånt ved Søren Tolberg, B1913
Henrik Kleiner
26. april 2023 kl. 11:09
1 – 0 sejr over B1913, der blev holdt væk fra chancer

Det blev til en god sejr, da vi tirsdag aften mødte B1913. Vi har før haft problemer med B1913`s fysik, men denne aften matchede vi De Blå i denne del af spillet og holdt hjemmeholdet fra at komme til chancer, når lange bolde blev pumpet i feltet via indkast, hjørne- & frispark. OKS havde muligheder for flere mål, men Lasse Grønholts ene træffer i 2. halvleg var nok til at tage den fortjente sejr.

Kampfakta:

B1913 vs. OKS 0 – 1 (0 – 0)

0 – 1 Lasse Grønholt (59.)

Tilskuere: 125

Det var intenst fra begyndelsen. Mange nærkampe, god gejst og en kamp i kampen om at sætte sig på opgøret. Det første kvarter var helt lige, men efterhånden som halvlegen skred frem, var det OKS der fik mest boldbesiddelse og satte sig på kampen.

Der blev ikke skabt mange muligheder for mål, men både Lasse Grønholt, Rami Ayman og Emil Skursch havde habile forsøg, mens værterne var stort set fraværende i OKS` felt, når man fraser lange bolde ind i feltet, som Rasmus Lund og hans forsvar havde godt styr på og afviste.

Pause.

I 2. halvleg blev der åbnet lidt mere op i det åbne spil og OKS fik strikket flere gode angreb sammen, hvor vi med hurtige pasninger, fik os spillet igennem til forsøg.

Det var dog på en omstilling kampens første mål blev en realitet. B1913 havde hjørnespark, der igen blev afvist og opsnappet uden for feltet af en OKS-spiller. Aflevering ud i venstre side til Lasse Grønholt, der satte i et raid frem mod hjemmeholdets mål. Der var mulighed for at spille på tværs, men offensivspilleren tog sagen i egen hånd og sparkede sikkert bolden i kassen. Der var spillet 59 minutter.

Resten af opgøret blev som det var begyndt. Intenst og fysisk. Spillerne på begge hold skal roses for at kampen ikke blev ond, men med respekt for hinanden i de mange nærkampe.

Alle frispark til B1913 på OKS` banehalvdel blev bragt i feltet, men igen, vi fik det afvist.

Efterhånden som kampen nærmede sig sin afslutning smed værterne flere folk frem, hvilket resulterede i en gigantisk mulighed til OKS, hvor vi kom i en omstilling med fire mand, men B1913 målmanden reddede flot.

Således gik kampen til ende og sejren var en realitet. OKS er stadig på rækken 3. plads, nu blot henholdsvis 1 og 2 point efter TPI og Hedensted.

Næste kamp for OKS er på lørdag, hvor vi hjemme på OKSon Park møder Brabrand. Mere herom senere.     

Danmarksserie nyt 2024 24. september kl. 18:28
Michael Bjørn stopper i OKS med udgangen af indeværende halvsæson. Rekrutteringen af ny cheftræner er påbegyndt.
Danmarksserie nyt 2024
09. april kl. 16:56 OKS vandt med 1 - 0 over Fjordager
Danmarksserie nyt 2024
05. april kl. 06:20 Sidste kamp i grundspillet er mod Fjordager
Danmarksserie nyt 2024
02. april kl. 06:31 God 4 – 1 sejr over stærke Hedensted
Danmarksserie nyt 2024
31. marts kl. 16:55 Hedensted besøger OKSon Park
Danmarksserie nyt 2024
29. marts kl. 14:52 OKS sejrede sikkert over B1909 med 3 - 0
Danmarksserie nyt 2024
27. marts kl. 16:03 Lokalopgør mod B1909 er på menuen for DS-holdet
Danmarksserie nyt 2024
24. marts kl. 11:23 OKS med stærkt udlæg på foråret
Danmarksserie nyt 2023
08. februar kl. 21:21 DS-holdet møder sjællandsk tophold
Danmarksserie nyt 2023
01. februar kl. 09:14 DS- og AS tester igen
Danmarksserie nyt 2023
26. januar kl. 10:14 Så begynder rækken af testkampe for DS- & AS
Danmarksserie nyt 2023
13. november kl. 11:40 2 – 1 nederlag mod Horsens
Danmarksserie nyt 2023
10. november kl. 08:59 Årets sidste kamp er mod Horsens
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk