OKS møder Marienlyst
Det er måske efterårets sværeste opgave som DS-holdet står overfor, når vi lørdag eftermiddag møder rækkens suveræne tophold fra Marienlyst. Det omvendte opgør tidligere på efteråret endte med en 3 - 0 sejr til Marienlyst.
Værterne er, specielt hjemme på deres kunstgræsbane, en stor mundfuld for alle modstandere i rækken. Marienlyst har således vundet alle kampe på den bane her i efteråret. De hvidblusede lægger ikke skjul på ambitionerne om oprykning i denne sæson og træner Lars Spinner råder over en talentfuld trup, der efterhånden fremstår mere rutineret og afklaret i forhold til ambitionerne.
Også for OKS er vi nået til det punkt på efteråret, hvor belastningsskaderne står i kø og giver trænerne rundt omkring hovedbrud. Således er vi stadig uden Malte Jürgensen, Daniel Juel, Jeppe Algaard og Marcus Midtgaard. Desværre blev skadeslisten tilføjet Emil Qvortrup, der udgik med en skade i kampen mod TPI. Der er også lysere nyheder fra truppen idet Kasper Rask Nielsen er tilbage efter endt karantæne.
Der er god optimisme i OKS-truppen, hvor de seneste tre kampe er resulteret i 9 point. Senest vandt vi en regulær arbejdssejr over ellers formstærke TPI.
Følgende 16 dygtige spillere tager med til Windelsvej for at kæmpe for point
Andreas Rynkeby Sørensen, Benjamin Milling Watson, Carsten Geipel, Christian Wulff Brandt, Frederik Klingenberg Jessen, Jonas Vesterskov Storgaard, Kasper Rask Nielsen, Lasse Lerbæk Grønholt, Lukas Eriksen, Malthe Bjerrehus, Mikkel Kunnerup Jensen, Niels Jensen Lange, Rami Ayman, Rasmus Buch Lund, Van Tha Thawng Ni Dum og Arvin Moghadam.
Det er lørdag kl. 13.00 på kunstgræsbanen i Marienlyst.
Vel mødt 😊