OKS får besøg af formstærke B1909
Der er Super lørdag på Danmarks hyggeligste stadion, når både vores DS- & AS hold spiller hjemme i denne runde. Vi starter kl. 13.00 med DS-kampen mod B1909. Kl. 15.00 er det så AS-holdet der indtager banen, hvor modstanderen er Middelfart.
B1909, der op til denne sæson har fået ny cheftræner i Andreas Bech, er i forrygende form i øjeblikket, hvor de sidste tre kampe er resulteret i 9 point og en målscore på 11 – 0. Stimen af sejre har bragt De Røde fra Vollsmose op på rækkens 3. plads. Holdet har mange dygtige profiler, men vi vælger at pege på topscorer Mass Sise, der med foreløbig fem scoringer, har fået sit gennembrud i denne sæson. Ligeledes er der tre tidligere OKSer med for gæsterne. Det drejer sig om målmand Jacob Fechtenburg, forsvarsstyrmand Visar Aliti samt defensivspilleren Eirik Stedje. B1909 kommer ind til lørdagens kamp med en 1 – 0 sejr over Dalum.
OKS kommer ind til kampen med en god sejr over Aarhus Fremad på 2 – 1. Sejren kom i hus via to sene scoringer af Niels Jensen, der allerede blev skiftet ind efter 5 minutter. Et stærkt indhop af midtbanespilleren. Således har vi nu 8 point på kontoen og er 5. pladsen. Dermed er vi to point efter lørdagens gæster. Desværre er der i forhold til kampen i Aarhus indløbet yderligere afbud til kampen mod De Røde idet Christian Wulff, Niels Jensen og Malte Jürgensen tilføjes skades- & afbudslisten.
Vi forventer mange tilskuere og ud over god fodbold vil vi vil kræse om publikum med lækre grillpølser fra Gjersings Corner med tilhørende kolde forfriskninger fra Albani.
Det er lørdag kl. 13.00 i OKSon Park.
Vel mødt 😊