Årets sidste kamp er mod Horsens
Kalenderårets sidste kamp spilles lørdag eftermiddag, når vi kører til Horsens for at møde det formstærke gulblusede hjemmehold.
Horsens er placeret på rækkens 2. plads med 28 point og har igennem hele efteråret vist flot spil, scoret mange mål og i det hele taget fremstået som et solidt hold, hvor alle kender holdets spillestil og forventninger til den enkelte spiller. Østjyderne kommer ind til kampen med en flot 4 – 1 sejr på udebane over ellers formstærke Dalum IF.
OKS er, i den utroligt jævnbyrdige række, placeret på 5. pladsen. Vi kommer ind til dette opgør med sidste weekends 1 – 1 kamp mod B1913. Vi er hårdt plaget af skader, men vi tager til Horsens for at forsøge at hente et point eller tre i bestræbelserne på at slutte i Top-5. Til foråret, inden grundspillet slutter, resterer der endnu 4 kampe, så det bliver uanset resultatet mod Horsens intet afgjort i lørdagens svære udekamp på kunstgræsbanen i Østjylland.
Trænerduoen Michael Bjørn og Sebastian Knudsen har følgende spillere med til kampen:
Mikkel Kunnerup Jensen, Niels Jensen Lange, Papa Keboute, Rasmus Buch Lund, Van Tha Thawng Ni Dum Tong, Emil Vesterskov Storgaard, Sebastian Brix Pedersen, Andreas Rynkeby Sørensen, Carsten Geipel, Christian Wulff Brandt, Daniel Juel Pedersen, Frederik Klingenberg Jessen, Jonas Vesterskov Storgaard, Kasper Rask Nielsen, Lasse Lerbæk Grønholt, Lukas Eriksen og Malthe Bjerrehus Frahm.
Således er der mulig debut til Emil Vesterskov Storgaard, der dermed gør storebror Jonas selskab i truppen!
Det er lørdag kl. 13.30 på kunstgræsbane 2 på Langmarksvej 59 i Horsens.
Vel mødt 😊