Vi er klar til premieren
En lang opstart er forbi og vi står nu foran første turneringskamp i 2. halvdel af sæsonen.
I det første opgør skal vi en tur til Vestfyn for at møde Nr. Åby, der spiller deres kampe under fine forhold på deres flotte stadion, hvor der er overdækket tribune, salg af grill pølser og mange lokale tilskuere på lægterne.
Nr. Åby er i gang med deres 2. sæson i Albaniserien og er placeret under nedrykningsstregen. Der er masser af talent i holdet og der ydes altid en 100% indsats af det hvid blusede hold. Holdet trænes af Torben Sangild, der i mange år var Superliga profil for OB. Det omvendte opgør i efteråret sluttede med en OKS sejr på 7 – 0.
OKS kommer ind til opgøret efter en god og lærerig sæsonopstart. Mange spillere har budt ind og bidraget med seriøsitet og kunnen. Vi har stort set holdt sammen på truppen fra efteråret, hvor kun målmand Adam Pedersen er væk i hele foråret på grund af udenlandsrejse, ligesom topscorer Anders Kolind er på studietur til Afrika og først vender tilbage til truppen i starten af maj måned.
I opgøret mod Nr. Åby er der mulighed for debut til Søren Ilsøe, der er kommet til fra Esbjerg. Søren er en ung midtbanespiller, der har vist gode takter i forberedelserne.
OKS har også fået nyt trænerteam siden efterårets sidste kamp. Cheftræner er nu Rene Lindharth, der har Allan Jensen og Kim Galla Madsen som assistenter.
Rene Lindharth udtaler
-” Vi glæder os til at komme i gang med turneringen. Niveauet i truppen er højt og vi forventer og håber at tage en sejr med hjem fra Vestfyn ”
De seneste uger har været hårde ved OKS på skades fronten, hvor hjernerystelse, fiberskader, ankelproblemer etc. har decimeret udvalget af spillere til rådighed i premierekampen.
-” Det lysner lidt på skades fronten, hvor Anis Cengic får kamptræning på hold 2, mens Mats Andersen forventes klar i den kommende uge efter sin hovedskade, men vi har desværre 5 øvrige der er ude med skader. Her ud over er et par stykker forhindret af andre årsager. ” lyder det afsluttende fra cheftræneren.
Truppen til den første kamp er:
Jon Sørensen, Christian Nygaard, Nicolaj Just, Christian Klingenberg, Søren Ilsøe, Morten Andersen, Mathias Just, Jannik Pedersen, Jeppe Grønborg, Kasper Johansen, Emil S Petersen, Benjamin Watson, Lasse Grønholt og Jakob Mønster
Det er søndag kl. 11.00 på Nr. Åby stadion.
Vel mødt.