Menu

Topkamp mellem OKS og Bogense

image Jeppe Alggard og Mathias Just er begge med i 16 mands truppen der kører til Bogense. Foto af Birgitte Lilholt Sørensen
Henrik Kleiner
03. maj 2019 kl. 11:09
Lørdag kl. 15.00 i Bogense

Der er et vaskeægte topopgør i vente, når Albaniserie holdet lørdag eftermiddag kører til Bogense Stadion for at møde det lokale hvidblusede hold. 

Kampen er et møde mellem rækkens nummer 1 og 2. OKS kan med en sejr ligge afstand til Bogense og komme 5 point foran. I tilfælde af Bogense sejr vil de 2 mandskaber bytte plads i stillingen. Så der er meget på spil. 

Bogense har som oprykker haft en flot sæson. Holdet består mestendels af lokale spillere, der via en god trænings kultur og selvfølgelig masser af fodbold talent, i de seneste år har taget turen op igennem seniorrækkerne. Forårets 6 kampe har foreløbig budt på 5 sejre mens man i den netop afviklede midt uge runde røg ind i et 4 – 0 nederlag til Allesø. Bogense har mange dygtige spillere og de scorer masser af mål i en offensiv, der er præget af 3-4 træfsikre spillere. En skarphed der har vundet dem mange sejre i sæsonens løb på trods af at de indkassere en del mål imod. 

OKS træner Rene Lindharth har til kampen været nødsaget til at udtage 16 mand idet onsdagens kamp vs. Morud kastede småskader af sig til flere spillere. Disse testes i timerne op til kampen. Skader er en del af gamet og heldigvis har vi mange dygtige spillere i truppen, der er klar til at tage over og som kan skaffe de 3 point på Bogense Stadion. For eksempel er der lørdag eftermiddag et glædeligt come back til Rune Dalsgaard, der har været skadet i hele forårs sæsonen. 

De 16 udtagne er: 

Jon Sørensen, Jeppe Algaard, Jannik Pedersen, Jeppe Grønborg, Christian Nygaard, Christian Klingenberg, Rune Dalsgaard, Mathias Just, Mats Andersen, Anis Cengic, Lasse Grønholt, Frederik Klingenberg, Nicolaj Just, Morten Andersen, Christian Wogensen og Benjamin Watson.

Det er lørdag kl. 15.00 på Bogense Stadion, hvor en lokal sponsor har købt kampen og der således er fri entre. 

Vel mødt.

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk