Menu

OKS møder Næsby

image Søren Ilsøe med bolden. I baggrunden ses brødrene Frederik og Christian Klingenberg. Alle 3 er i spil til fredagens opgør
Henrik Kleiner
16. maj 2019 kl. 07:16
Fredag kl. 11.00 på Næsby Stadion

Fredag er Storebededag og dermed fridag for alle. Det udnytter DBU-FYN til at afvikle en spillerunde i Albaniserien og vi skal en tur til det vestlige Odense for at spille mod Næsby Boldklub.

Kampen er super vigtig for OKS i bestræbelserne på at sikre os oprykning til Danmarksserien. Der resterer blot 5 spillerunder og topstriden er tæt og intens, så alt andet end en sejr over det blå hjemmehold, vil være en alvorlig streg i regningen for træner Rene Lindharth og hans raske svende.

Næsby er placeret på rækkens 9. plads med 24 point. Træner Kasper Jørgensens mandskab er 2. hold til klubbens DS hold, der er på vej tilbage til 2. division og det kan betyde stor udskiftning fra kamp til kamp. Man kan dog altid være sikker på at Næsby stiller med godt skolede spillere, der er vant til at træne meget, er taktisk dygtige og i god fysisk form.

OKS træner torsdag aften og derfor kan vi ikke som vanligt bringe truppen til opgøret, da holdet først bliver udtaget efter sidste træning. Vi kan dog love, at når truppen er udtaget, vil den blive tilføjet dette skriv 😊

Edit; Her er de 14 udtagne spillere.

Jon Sørensen, Jannik Pedersen, Nicolai Just, Christian Nygaard, Anis Cengic, Mathias Just, Christian Wogensen, Søren llsøe, Frederik Klingenberg, Morten Andersen, Christian Klingenberg, Jeppe Algaard, Benjamin Watson og Lasse Grønholt!

Det er fredag formiddag kl. 11.00 på Næsby Stadion.

Vel mødt.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk