Menu

Marstal kommer på besøg

image Christian Klingenberg har spillet en stærk sæson. Foto af Bo Holst Sørensen
Henrik Kleiner
15. juni 2019 kl. 10:25
Søndag kl. 14.00 i OKSon Park

Der resterer blot 2 kampe for holdene i årets Albaniserie og der kæmpes hårdt i både top og bund om henholdsvis op- & nedrykning. OKS er heldigvis med i den sjove ende og kan selv afgøre om vi skal tage oprykningen til Danmarksserien idet vi fører rækken med 3 point ned til Allesø.

Således er konditionerne for OKS glasklare inden de 2 sidste kampe. Vi kan selv sikre oprykningen med 4 point i de 2 næste kampe (Marstal og Svendborg). Så vil det være ligegyldigt om Allesø vinder deres kampe. Vær dog opmærksom på, at Allesø er bedre i de indbyrdes opgør mod OKS og skulle holdene slutte med samme pointantal bliver det nordfynboerne, der løber med oprykningen. I øvrigt afvikler Allesø deres kamp lørdag eftermiddag og har derfor spillet inden OKS spiller søndag.

Søndagens modstander er det eneste hold der har besejret OKS i indeværende sæson. Det skete i det omvendte opgør i efteråret, hvor holdet fra Ærø vandt 2 – 1 efter et tæt opgør. Der er derfor ingen tvivl om at der venter OKS en svær opgave. Holdet trænes af brødrene Per og Ole Juel.

OKS kommer ind til opgøret efter en uge der har budt på træningspas samt en pokalkamp mod ØB, hvor vi vandt med 6 – 1. Der meldes om en toptændt trup, der glæder sig til de afgørende kampe. Der er et par skader i truppen og derfor er der udtaget 15 spillere til at forsvare de rød – hvide farver og sikre de 3 point.

De 15 spillere er.

Frederik Klingenberg, Christian Klingenberg, Christian Nygaard, Jon Sørensen, Christian Wogensen, Rune Dalsgaard, Benjamin Watson, Anders Kolind, Jannik Pedersen, Morten Andersen, Søren Ilsøe, Philip Harbo, Lasse Grønholt, Jakob Mønster og Anis Cengic.

VED AT KLIKKE HER KAN DU LÆSE KAMPPROGRAM

Det er søndag kl. 14.00 på OKSon Park.

Vel mødt!

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk