Menu

Remis i flot topopgør

image Jakob Mønster i aktion. I bagrunden følger Thomas Johansen, Benjamin Watson og anfører Nicolaj Just med. Foto af Bo Sørensen.
Referent Michael Johansen. Lagt på af Henrik Kleiner
15. april 2018 kl. 09:24
OKS var tæt på sejren

Topopgøret i Otterup endte 1-1. Det var en intens, velspillet og tæt kamp, hvor begge hold kunne have taget sejren.

Kampdata

Otterup – OKS 1-1 (0-1) 

0 – 1 Frederik Klingenberg (2. minut)

1 – 1 David Chilvers (57. minut) 

Gule kort:

Kenneth Andersen, OKS (29. minut)

Thomas Johansen, OKS (38. minut)

NN, Otterup (66. minut) 

Tilskuere:

250 

Kampen mellem Albaniseriens to tophold var fra starten en intens og velspillet kamp. OKS fik den bedst tænkelige start på kampen, da Frederik Klingenberg allerede i kampens 2. minut bankede bolden i netmaskerne fra 20 meters afstand – en returbold fra feltet blev ramt lige i …. og 1 – 0 til OKS.

Første halvleg blev generelt præget af intens fight på midtbanen og flere chancer til begge hold – dog med en overvægt af chancer til hjemmeholdet. OKS-målmand Adam Pedersen stod igen en god kamp, og holdt hjemmeholdet væk fra måltavlen. Mod slutningen af halvlegen måtte OKS indkassere 2 gule kort – først til Kenneth Andersen og herefter til Thomas Johansen. 

OKS startede således 2. halvleg med kun 10. mand på banen, og halvlegens første 15 minutter blev i det hele taget præget af et tungt Otterup-pres, som med kvikke kombinationer og meget hurtige offensivspillere udfordrede udeholdets smalle føring. I det 57. minut kom så det udlignende mål, da Otterups og Albaniseriens topscorer David Chilvers med et hårdt fladt skud ved den ene stolpe atter bragte balance i kampens stilling. 

Resten af 2. halvleg blev intens og velspillet med mange fine detaljer og målchancer til begge hold - med en overvægt i spil og chancer til OKS. Kampens intensitet samt det faktum at det var første kamp på græs, betød at flere spillere på begge hold de sidste 5-10 minutter virkede trætte med begyndende kramper. Men der var vigtige point på spil, og dommerens 3 minutters ekstra spilletid var ’neglebidende’ spændende for alle de mange fremmødte tilskuere. 

Kampen endte 1-1, og var et vaskeægte velspillet og intenst topopgør. Det var 2 dygtige og jævnbyrdige tophold, som gav hinanden kamp til stregen, og formentlig vil fortsætte en knivskarp dyst hele foråret om oprykningen til DS.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk