Menu

Remis i Flemløse/Haarby

image Kasper Johansen havde et fremragende skud på overliggeren. Arkivoto af Bo Holst Sørensen
Henrik Kleiner
27. august 2018 kl. 08:56
Sejren var indenfor rækkevidde

 

OKS dominerede kampen i gennem alle 90 minutter og var deciderede uheldige med ikke at tage alle 3 point med hjem til Odense, da vi lørdag eftermiddag mødte et defensivt indstillet hjemmehold.

Kampdata:

Flemløse/Haarby vs. OKS 0 – 0 (0 – 0)

Tilskuere: 80

Hjemmeholdet overlod fra kampens begyndelse alt initiativ til OKS. Flemløse/Haarby stod lavt på banen og virkede ikke specielt interesserede i at forsøge at komme frem til scoringsmuligheder, hvilket de så ikke gjorde.

OKS var således meget på bolden og skabte gode muligheder for scoringer. Stærkest i erindringen står de 2 gange bolden bragede på overliggeren bag hjemmeholdets målmand. Første gang var da Kasper Johansen tog chancen på et langskud efter godt opspil i højre side. Endnu større var chancen, da Jakob Mønster headede på samme overligger efter hjørnespark.

Der var flere gode chancer, men ind ville bolden ikke og derfor gik første halvleg til ende med 0 – 0 på måltavlen.

Om muligt ville Flemløse/Haarby endnu mindre offensivt efter pausen. Værterne forsøgte, og lykkedes med, at trække tiden blandt andet ved indkast og øvrige dødbolde. OKS overtaget var stadig udtalt og efterhånden som kampen skred frem blev hjemmeholdet mere og mere trætte og føringsmålet lå i luften.

Desværre fik OKS et gult kort med blot 10 minutter tilbage af kampen og undertallet gjorde at luften gik lidt ud af presset på værterne. Flemløse / Haarby var stadig ikke interesseret i offensive aktioner og således gik kampen til ende med 0 – 0 på måltavlen.

Således måtte OKS nøjes med det ene point. Med fra kampen kan vi tage, at vi stadig er ubesejret og at der endnu ikke er scoret på målmand Adam Pedersen. Det må siges at være mere end godkendt!  

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk