Menu

OKS skal en tur til Flemløse/Haarby

image Mathias Just er med på søndag. Foto af Kurt Bebe
Henrik Kleiner
04. maj 2018 kl. 10:51
Søndag kl. 13.00 på Flemløse Stadion

Efter midtugens pokalsejr over Skjoldsparken, skal Albaniserieholdet nu forsøge at tage en tiltrængt sejr i turneringen, når vi søndag middag spiller mod Flemløse/Haarby.

Flemløse/Haarby er en sammenslutning af de 2 Vestfynske klubber. Samarbejdet har hidtil været en stor succes og holdets placering i Albaniserien er klubbens højeste nogensinde. Flemløse/Haarby trænes af rutinerede Steen Foged, der som aktiv spillede et hav af divisionskampe. Først for OKS og siden hen i B1913. Som spiller var Steen Foged en stærkt fightende forsvarspiller der altid arbejde hårdt i holdets tjeneste. Dyder som han har taget med over i sin trænerkarriere, hvor holdet og ikke den enkelte spiller er vigtigst.

OKS` smertelige overtidsnederlag i sidste spillerunde mod Morud kom heldigvis ud af kroppen ved før nævnte pokalsejr. Vi fik scoret 7 mål og holdt samtidig nullet i den anden ende. Trænerteamet melder om en fin torsdagstræning med godt humør. Der har i ugens løb været fokus på afslutninger og der meldes om skarphed hos de offensive esser i truppen. Skarphed bliver der også brug for, hvis vi skal leve op til efterårets omvendte møde på OKSon Park, hvor OKS sejrede med hele 7 – 1.

Assistenttræner Jan Lindqvist udtaler om søndagens opgør

-” Tror det vil være urealistisk, at tro på vi kan score 7 mål mod Flemløse/Haarby igen, men mindre kan også gøre det. Jeg fornemmer optimisme og skarphed hos vores angribere og forhåbentligt udmønter det sig i scoringer på søndag ” fortæller Lindqvist inden opgøret.

Således er der lagt op til kampen.

Det er på søndag kl. 13.00 på Flemløse Stadion.

Vel mødt.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk