Menu

Første træningskamp står for døren

image Anis Cengic (10) og Nicolaj Just er med i tirsdagens træningskamp. Foto af Kurt Bebe
Henrik Kleiner
23. juli 2018 kl. 12:25
Tirsdag kl. 18.30 i Otterup

OKS` bedste seniorhold, der til hverdag spiller i Albaniserien, har været på træningsbanen i en uges tid og nu er det tiden for at spille sommerens første træningskamp frem mod pokalkampen mod Marienlyst den 7. august og derefter første turneringskamp, der spilles den efterfølgende weekend mod Nr. Aaby.

Truppen er stadig ferieramt, men cheftræner Rene Hansen melder om en første uge på træningsbanen med god energi og lyst til fodbold. Allerede i denne uge (mandag aften) kommer der yderligere spillere hjem fra ferie og løbende vil truppen blive intakt.

Til tirsdagens kamp mod Danmarksserieholdet fra Otterup vil der blive udtaget en 18-20 mand, der tager til Otterup for at få nogen meter i benene. Ligeledes skal de indbyrdes relationer og løbemønstre finpudses og diverse taktiske øvelser trænes.

Træner Rene Hansen udtaler

" Vi kommer til kampen med en blanding af velkendte ansigter og enkelte nye folk, der prøver til i OKS. Ligeledes har vi rykket 3 dygtige spillere fra vores Serie 1 hold op i AS truppen og giver dem chancen for at vise sig frem " fortæller træneren.

Kampen spilles på kunstgræsbanen i Otterup og det er kl. 18.30.

Efter tirsdagens kamp ser programmet for AS holdet ud som følger:

Torsdag d. 2. august: Træningskamp mod Kerteminde (S.1)
Lørdag d. 4. august: Træningskamp mod Årslev (AS)

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk