Menu

En halvleg var nok

image Anis Cengic har scoret til 1 - 0. Foto af Kurt Bebe
Henrik Kleiner
11. juni 2018 kl. 09:52
Sikker 4 - 0 sejr over Marstal

OKS spillede en fremragende 1. halvleg, da Marstal søndag var på besøg i OKSon Park. Kampens 4 mål blev alle scoret i den periode og dermed var kampen punkteret. Måske var det derfor at 2. halvleg blev en rodet og tam affære

Kampdata:

OKS vs. Marstal 4 – 0 (4 – 0)

1 – 0 Anis Cengic (11.)
2 – 0 Alexander Mose-Johansen (18.)
3 – 0 Anis Cengic (34.)
4 – 0 Benjamin Watson (42.)

Tilskuere: 100

OKS var klar fra start og kom absolut bedst ud til kampen. Der blev spillet godt kombinationsspil, gæsterne blev presset konstant og der blev skabt gode scoringsmuligheder.

Allerede efter 11 minutter kom føringen, da Frederik Klingenberg fandt Anis Cengic med en flot pasning. Den elegante tekniker var sikkerheden selv, da han fra en position i venstre side af feltet bankede bolden i kassen. 1 – 0!

Der skulle blot gå 7 minutter inden 2 – 0 scoringen var en realitet. Alexander Mose blev sendt ad sted i dybden og igen var det Frederik Klingenberg der var oplægger. Den hurtige angriber svigtede ikke det fine tilbud og scorede sikkert bag en prisgivet Peter Sylvestersen i Marstal målet.

OKS fortsatte med at dominere og selv da vi kom en mand i undertal på grund af et gult kort var vi stadig meget i boldbesiddelse. Det var også i den periode det blev 3 – 0 og igen var Anis Cengic skarpretteren. Der var spillet 34 minutter.

Det nåede også at blive 4 – 0 i det 42. minut da Benjamin Watson fra kanten af feltet sparkede bolden i mål. Oplæg var igen Frederik Klingenberg, der boltrede sig på den hårde og glatte bane.

Pause.

Som nævnt blev 2. halvleg ikke så velspillet som tilfældet havde været i 1. OKS spillerne virkede tilfredse med 4 måls føringen og Marstal satsede, forståeligt, på at få lukket af bag til.

Der var løbende muligheder til begge mandskaber i løbet af halvlegen, men der blev ikke scoret yderligere.

Således gik det til at OKS vandt med 4 – 0 og dermed holder fast i rækkens 2. plads. Der resterer 2 kampe mod henholdsvis KRFK og Nr. Aaby. Mere herom senere.

Ved at klikke på dette link, kan du se Kurt Bebes flotte billeder fra kampen 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk