Menu

AS holdet møder B1913 i testkamp

image Frederik Klingenberg er ny i OKS og er kommet til fra Assens. Midtbanespilleren er med mod B1913. Foto af Birgitte Lilholt Sørensen
Henrik Kleiner
07. marts 2018 kl. 07:15
Torsdag kl. 19.00 på kunstgræsbanen

Torsdag aften skal Albaniserieholdet igen i aktion, når vi på hjemmebane tager imod vores naboer fra B1913.

B1913 spiller til daglig i Danmarksserien og er et stærkt fysisk og homogent hold, der altid leverer 100%. De Blå fra Campusvej trænes af Kim Jørgensen, der assisteres af Peter Christensen. En rutineret duo, der ganske givet kommer med et B1913 hold i fin forfatning.

OKS vil til torsdagens kamp stadig have fokus på at finde idealopstillingen frem mod premieren i Albaniserien. Ligeledes skal vi fortsætte med at øve i at overføre de fine præstationer på træningsbanen til kampene, ved at spille frit og give los af alle de gode spillemæssige egenskaber, der utvivlsomt findes i truppen.

Træner Rene Hansen udtaler før kampen

-” B1913 er en hård modstander og de vil give os en god test. Det gælder for os om at finde det rette spændingsniveau, så er jeg sikker på at vi kan spille lige op med De blå”.

Trænerteamet har til kampen udtaget følgende 15 spillere:

Adam Pedersen, Alexander Mose, Anders Kolind, Anis Cengic, Kasper Johansen, Jakob Mønster, Jacob Rasmussen, Frederik Moseby, Christian Klingenberg, Nikolaj Just, Rune Dalsgaard, Frederik Klingenberg, Kenneth Andersen, Jeppe Grønborg og Morten Andersen.

Det er torsdag aften kl. 19.00 på kunstgræsbanen i OKSon Park.

Vel mødt

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk