Menu

Ærgerligt nederlag til AS holdet

image Jakob Mønster scorer til 0 - 1. Foto af Kurt Bebe.
Henrik Kleiner
27. april 2018 kl. 21:00
2 overtidsscoringer sænkede OKS

OKS var det dominerende hold kampen igennem. Vi holdt værterne fra chancer og skabte selv rigeligt med muligheder til at lukke kampen til 2 – 0 efter at Jakob Mønster havde bragt os foran. I kampens overtid slog Morud dog til og med 2 scoringer stjal de sejren og OKS måtte køre tomhændede og skuffede hjem til Odense.

Kampdata:

Morud – OKS 2 – 1 (0 – 0)

0 – 1 Jakob Mønster (60.)
1 – 1 Emil Petersen (90.)
2 – 1 Kristian Kaspersen (92.)

Tilskuere: 57

Det var en jævnbyrdig kamp i begyndelsen. OKS var mest på bolden, mens hjemmeholdet stod godt i kæderne og forsøgte at være farlige på hurtige omstillinger. De 2 mandskaber holdt hinanden i skak og det var yderst sjældent at de 2 holds målmænd måtte i aktion.

Halvlegen fortsatte som beskrevet ovenstående indtil der manglede 10 minutter. Her begyndte OKS at bryde igennem på kanterne og der blev skabt fine muligheder for at de rød / hvid stribede burde have bragt sig foran.

Der blev ikke scoret og holdene gik til pause efter en halv kedelig 1. halvleg.

Fra begyndelsen af 2. halvleg var det OKS der satte spillet. Der var nu bid i nærkampene og Rene Hansens tropper stressede og pressede de lyseblå værter overalt på banen. Flotte angreb blev spillet og efter 1 times spil kom den fortjente og forløsende scoring. Frederik Klingenberg gav Jakob Mønster en friløber og OKS` på dagen bedste mand svigtede ikke det fine tilbud og scorede sikker bag Per Hansen i Morud målet.

OKS fortsatte med at dominere og skabte i de følgende 29 minutter rigeligt med chancer for at score til til 2 – 0. Dette lykkedes ikke på trods af at værterne virkede groggy og havde nok at gøre med at forsvare sig.

Og så kom overtiden, hvor Morud ud af ingenting fik tilkendt et hjørnespark. Bolden blev rettet af i det forreste område af feltet inden den endte tæt under mål, hvor Emil Petersen vel knap kunne nå at flytte sig og bolden ramte ham i panden og gik ind bag en prisgivet Adam Pedersen i OKS målet.

OKS gik i de sidste minutter efter alle 3 point og satte blandt andet midterforsvarer Rune Dalsgaard frem i angrebet i forsøget på at vinde sejren. I stedet fik værterne et kontra angreb og sandelig om ikke Kristian Kaspersen kunne sparke bolden sikkert i mål til 2 – 1. Der var spillet 92 minutter.

Kampen gik til ende og Morud spillerne jublede stort over den uventede sejr. OKSerne gik slukørede fra banen. Godt spil og et markant spil- & chanceovertag var ikke nok. OKS manglede skarphed på den sidste trediedel mens værterne scorede på deres vel eneste muligheder i kampen.

Således referat af fredagens AS kamp.

OKS må nu konstatere at Otterup har slået et stort hul i toppen af rækken og at vi nu skal jagte nordfynboerne i de resterende kampe i foråret. Og det vil vi så prøve!

Ved at klikke her kan du se Kurt Bebes flotte billeder fra kampen

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk