Menu

2 - 2 mod B1913

image Frederik Klingenberg og Kasper Johansen i aktion. Arkivfoto af Kurt Bebe.
Henrik Kleiner
09. marts 2018 kl. 07:29
Fint spil af AS holdet

Torsdag aften spillede AS holdet mod B1913 fra Danmarksserien. Kampen blev spillet på kunstgræsbanen i OKSon Park.

OKS kom bedst ud til kampen og spillede sig fra begyndelsen frem til flere gode chancer, når vi på fart og fin boldomgang spillede os forbi de blå gæster. Mange muligheder og chancer blev forspildt i de første 35 minutter, hvor vi burde have scoret et par mål eller 3. Med til billedet af kampen skal det rettelig med, at B1913 i samme periode havde en stor dobbelt chance, hvor det sidste forsøg prellede af på stolpen. Kampens første mål kom efter 37 minutter og det var gæsterne der scorede først. Efter et godt angreb var angriberen pludselig fri foran Adam Pedersen i OKS målet og placerede sikkert bolden under den fremstormende keeper til 0 – 1.

Pause.

OKS fortsatte det gode spil efter pausen og allerede efter et par minutter kom udligningen, da Jakob Mønster fik scoret til 1 – 1 efter et opløb i højre angrebsside. I de efterfølgende minutter var fodboldguderne med B1913. Via kvikt og godt fodboldspil kom OKS nemlig frem til absolut store chancer, men vi formåede ikke at slå kapital af de gode muligheder. I stedet var det B1913 der udnyttede en misforståelse i OKS forsvaret, hvor Adam Pedersen endte med at begå et klodset straffespark. Ronny Larsen fra de blå eksekverede sikkert fra 11 meter pletten. OKS fortsatte med at dominere og udligningen kom da også, da Alexander Mose, efter opspil og indlæg i venstre side, headede bolden sikkert ind til 2 – 2. OKS skabte igen gode chancer for at tage føringen, men B1913 holdt stand og befriede sig efterhånden mere og mere fra OKS overtaget. Derfor var de sidste 5 – 10 minutter med de blå i kontrol og gæsterne skabte et par gode muligheder for at tage sejren, men OKS reddede kastanjerne ud af ilden og holdt gæsterne fra scoring.

Således endte kampen 2 – 2. I 80 minutter viste OKS holdet at vi bestemt er på rette vej. Vi var gode på bolden og turde, og lykkedes med, at spille bolden uden om B1913s dygtige og fysisk stærke hold. Vi er ved at have masser af fart i spillet og trænerne ser ud til at have fundet recepten for, hvorledes vi skal spille i denne halvsæson. Det ser spændende ud!

OKS spillerne har kampfri i weekenden og næste træningskamp er derfor på fredag d. 16. marts, hvor vi skal på besøg hos TPIs Danmarksseriehold. Mere herom senere.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk