Menu

Stolpe ud for OKS

image Rune Dalsgaard leverede en forbilledlig arbejdsindsats. Foto af Kurt Bebe
Henrik Kleiner
01. juni 2017 kl. 13:36
Nyborg sejrede med 1 - 2

OKS ramte træværket hele 4 gange i onsdagens opgør mod Nyborg og skabte der ud over rigeligt med chancer til at vinde kampen, men skarpheden udeblev og dermed kunne gæsterne noget ufortjent tage alle 3 point med hjem til bæltbyen

Kampfakta:

OKS – Nyborg 1 – 2 (0 – 1)

0 – 1 Simon Larsen (33)
1 – 1 Christian Mikkelsen (65)
1 – 2 Kevin Sørensen (89)

Tilskuere: 112

OKS startede bedst og havde bolden mest på fødderne. Gode chancer blev skabt og som tilskuer fornemmede man allerede i kampens indledning at en OKS scoring var under opsejling. Den udeblev dog, da træværket var med Nyborgs målmand denne kolde maj aften på OKSon Park.

Tættest på var Anis Cengic, da han efter at OKS holdet havde udspillet gæsterne på kryds og tværs fik serveret bolden til afslutning, men måtte se sit forsøg ramme overlæggeren med et brag der kunne høres over hele OKSon Park.

Nyborg befriede sig midtvejs i halvlegen en anelse og viste gode takter i omstillingerne, hvor det oftest var hurtige Simon Larsen der blev spillet frem på.

Det var da også netop Simon Larsen der lavede kampens første scoring, da han kom fri ned mod Rene Christensen i OKS målet og placerede bolden i det lange hjørne. Der var spillet 33 minutter.

OKS burde allerede have udlignet i minutterne efter føringsmålet, men bolden ville stadig ikke ind og holdene gik til pause med 0 – 1 på lystavlen. 

2. halvleg blev med et endnu mere markant tryk fra OKS ned mod Nyborgs målende, der nærmest blev belejret. Chancerne blev dog stadig brændt og når målmanden endelig blev passeret, var stolperne med, det på dagen, gulklædte Nyborg hold.

Efter 65 minutter kom så forløsningen, da Christian Mikkelsen midt for mål omkring straffesparkspletten fik sparket bolden til 1 – 1.

OKS fortsatte med at dominere og skabe rigeligt med muligheder til at vinde kampen, men skarpheden udeblev til stadighed.

Og så går det som det ofte går når det ene hold ikke kender deres besøgelsestid. I det 89. minut slog Nyborg nemlig en kontra på det hårdt satsende OKS hold og bolden endte hos Kevin Sørensen der sparkede bolden i mål uden chance for Rene Christensen.

OKS nåede rent faktisk at ramme overlæggeren endnu engang, da en af dagens bedste OKS spillere, Rune Dalsgaard, forsøgte sig med et hovedstød.

Dommeren fløjtede af og således gik det til, at Nyborg kunne køre hjem med de 3 point. Fortjent eller ej!

OKS spiller næste gang på lørdag, hvor vi skal på besøg hos Aarup. Der er kampstart kl. 15.00

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk