Menu

Sikker sejr over Munkebo

image Jeppe Algaard (i midten) har netop scoret til 1 - 1 og lykønskes af Alexander Mose og Daniel Hansen, der begge senere også blev målscorere. Foto af Kurt Bebe
Henrik Kleiner
20. maj 2017 kl. 21:32
Målfest på OKSon Park

På trods af at Munkebo bragte sig foran allerede i kampens første minut, var der aldrig rigtig tvivl om at de 3 point ville blive på OKSon Park, da der lørdag eftermiddag blev spillet Albaniseriekamp.

Kampfakta:

OKS – Munkebo: 5 – 1 (3-1)

0 – 1 Mads Kjærgaard (1)
1 – 1 Jeppe Algaard (3)
2 – 1 Alexander Mose (5)
3 – 1 Daniel Hansen (27)
4 – 1 Jeppe Algaard (69)
5 – 1 Anis Cengic (81)

Tilskuere: 100

Allerede i kampens første minut kom Munkebos bedste aktion i hele kampen, da en mistet bold på midtbanen sendte 2 gulklædte ad sted mod OKS målet. Smart blev bolden spillet ind foran mål, hvor gæsternes farlige Mads Kjærgaard var sikkerheden selv og omsatte chancen til føring.

Heldigvis slog OKS hurtigt tilbage, da Jeppe Algaard 2 minutter senere kom fri i venstre side og skar ind i felten, hvor han placerede bolden fladt i det lange hjørne. 1 – 1.

Scoringsfrekvensen forblev hurtig og stadionuret nåede kun op på 5 minutter inden Alexander Mose bragte OKS foran med 2 – 1, da han snarådigt sparkede bolden ind bag en prisgivet Munkebo målmand.

Den hæsblæsende start forsatte de næste 10 minutter, men store chancer blev brændt af de rød / hvide OKSer, der spillede friskt og kvikt og leverede gode kombinationer.

Gæsterne leverede også fine angreb, uden dog at komme op på samme antal som OKS, men med lidt større skarphed kunne Munkebo også have øget deres målscore.

Midtvejs i halvlegen kom der lidt mere ro på og tilskuerne kunne i ro og fred få indkøbt dagens stadionplatte med tilhørende kolde drikkevarer.

Efter 27 minutter lød klapsalverne igen over OKSon Park, da Daniel Hansen afsluttede et flot angreb med en lige så flot scoring til 3 – 1.

I den resterende del af halvlegen blev der til stadighed skabt chancer til en mulig forøgelse af føringen, men Munkebo holdt stand og holdene gik til pause.

I kampens 2. halvdel var det med OKS i kontrol. Der blev igen skabt en del gode muligheder for definitivt at lukke kampen. Vi skulle dog helt hen til det 69. minut inden Jeppe Algaard med sit 2. og OKSernes 4. mål satte triumf på. Jeppe Algaard blev i øvrigt kåret til kampens spiller af sine holdkammerater og trænere efter kampen. En fortjent kåring.

I det 81. minut kom så kampens sidste mål, der var endnu en perle. Anis Cengic modtog bolden midt i feltet efter hjørnespark og kontrollerede flot bolden i mål med højrebenet til stor jubel for OKS tilskuerne.

I den resterede spilletid nærmest vadede OKS i chancer mod et gæstehold der var trætte og lettere opgivende. Ind ville bolden dog ikke og derfor gik kampen til ende med 5 – 1 på måltavlen. En fortjent og sikker sejr!

Således referat af kampen.

Næste kamp for OKS er på tirsdag, hvor vi indtræder i Pokalturneringen. Vi skal på besøg hos B1909. Mere herom senere her på oks.dk

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk