Menu

Remis på Midtfyn

image Rune Dalsgaard header med stor appel bolden ind til 1 - 2. Foto af Kurt Bebe.
Henrik Kleiner
28. maj 2017 kl. 19:16
OKS måtte nøjes med 2 - 2

Det blev kun til det ene point, da OKS søndag formiddag var på besøg hos Krarup Espe. Kampen endte 2 – 2 efter et opgør, hvor de 2 hold dominerede hver sin halvleg

Kampdata:

Krarup Espe vs. OKS 2 – 2 (2 - 1)

1 – 0 Nicolai Skjerning (18)
2 – 0 Martin Madsen (30)
2 – 1 Rune Dalsgaard (37)
2 – 2 Jeppe Algaard (81)

Tilskuere: 100

OKS var mest i boldbesiddelse fra kampens start, mens værterne lurede på at opsnappe bolden og komme i hurtige omstillinger.

OKSerne manglede fart og præcision i opspillet og flere gange stjal hjemmeholdets spillere, med en højt råbende og dirigerende anfører i spidsen, bolden og kom ad sted mod Kuno Sørensen i OKS målet. De fleste opløb tog Nicolai Just og Co sig kærligt af, men man stod med en fornemmelse af at en hjemmescoring var under opsejling.

Det var da også efter en omstilling at Kraup kom foran. Lasse Pedersen, værternes bedste på dagen, kom ad sted i venstre side og spillede bolden smart til Nicolai Skjerning der sikkert placerede bolden i mål. 1 – 0 og der var spillet 18 minutter.

Der blev kun spillet yderligere 12 minutter end måltavlen stod på 2 – 0. Opskriften var den samme og denne gang var det Morten Madsen, der takkede for oplægget og sparkede bolden i mål.

Nu var gode råd dyre for OKS, men holdet intensiverede presset ned mod Krarups målende og kom frem til en del hjørnespark. På et af disse steg Rune Dalsgaard op og headede bolden i mål til reducering. 1 – 2 og der var spillet 37 minutter.

Efter pausen var det et forvandlet OKS hold der kom på banen. Spillet flød bedre, der blev arbejdet hårdere og værterne blev lagt under et hårdt pres. Gode muligheder blev skabt, men den sidste skarphed manglede, når de mange chancer skulle omsættes til mål.

Krarup spillerne blev mere og mere møre og var fysisk udfordret efterhånden som halvlegen skred frem. Man skulle dog helt hen til det 81. minut inden den fortjente udligning kom. Jeppe Algaard sparkede flot bolden op i målhjørnet fra kanten af feltet og stillingen var 2 – 2.

De resterende minutter var ren overlevelse for det blå/hvide hjemmehold, hvor flere spillere måtte i behandling for krampe. OKS maste på, der blev da også skabt store muligheder, men bolden ville ikke det sidste stykke ind over stregen og kampen løb til ende uden yderligere scoring.

Således endte kampen 2 – 2 og holdene tog 1 point hver.

Næste kamp for OKS er allerede på onsdag, hvor Nyborg kommer på besøg i OKSon Park. Der er kampstart kl. 18.45

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk