Pokalkamp mod B1909
OKS indtræder tirsdag aften i DBUs pokalturnering, hvor man er nået frem til 2. runde.
Lodtrækningen formede sig således, at vi trak vores naboer fra B1909 på udebane. De Røde fra Vollsmose fører som bekendt Albaniserien og ligner en sikker oprykker til Danmarksserien. Der er derfor ingen tvivl om at der venter OKSerne en svær opgave.
OKS træner Jann Jensen udtaler om kampen
-" Vi forbereder os til kampen som vi ville gøre til en hvilken som helst anden. Vi spiller fodbold for at vinde kampe og det vil vi også prøve at gøre tirsdag aften "
Der er kampstart kl. 18.30 på Gillestedvej i Vollsmose.
Vel mødt.