OKS på besøg hos Krarup Espe
Søndag formiddag skal Albaniserieholdet en tur til det midtfynske, hvor Krarup Espe er værter for de rød / hvide OKSer.
Krarup Espe er placeret på rækkens 7. plads. Træner Leif Rasmussens tropper er et stabilt og homogent hold, der kæmper hårdt for hinanden og i profilen Lasse Pedersen har en angriber, der kan afgøre kampene til holdets fordel. I efterårets opgør på OKSon Park vandt OKS med 2 – 1 efter et opgør, hvor Krarup med lidt held kunne have taget det ene point.
OKS kommer ind til søndagens opgør med midtugens sejr over B1909 i pokalturneringen i bagagen. Den gode præstation på Gillestedvej betyder at det kun er U17 spiller Jeppe Grønborg glider ud af truppen, mens der er genvalg til alle øvrige. Grønborg erstattes af Alexander Mose, der er klar igen efter skade.
OKS truppen ser dermed således ud:
Rene Christensen, Rune Dalsgaard, Mads Eskesen, Nicolai Just, Christian Mikkelsen, Niolai Vilhelmsen, Thomas Johansen, Andreas Bebe, Frederik Moseby, Jeppe Algard, Malte Kielberg, Daniel Hansen, Anis Cengic og Alexander Mose.
Der er kampstart kl. 11.00 i Krarup Espe.
Vel mødt.