Menu

OKS møder Nyborg G & IF

image Thomas Johansen er klar til onsdagens kamp mod Nyborg. Foto af Kurt Bebe.
Henrik Kleiner
30. maj 2017 kl. 21:18
Onsdag kl. 18.45 på OKSon Park

Onsdag aften er der igen kamp i Albaniserien når Nyborg G & IF kommer på besøg.

Der resterer kun 4 spillerunder i rækken og for begge mandskaber er kampens 3 point vigtige at få ind på kontoen.

Nyborg har hårdt brug for pointene i bundstriden, hvor bæltbyens sønner har netop 3 point op til redningsstregen, der ubarmhjertigt sender 6 hold ned i Serie 1. Så der er nok ingen tvivl om at vi vil se et gæstehold, der vil kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne i forsøget på at blive i DBU-Fyns bedste række.

OKS vil også gerne have fat i pointene så vi holder os til i topkampen, hvor B1909 selvsagt er kæmpe favoritter til at tage den enlige oprykningsplads, men hvor OKS, Otterup og KRFK kæmper om, hvem der kan følge topholdet helt til dørs.

Igen i denne uge er der fravær i OKS truppen og fra søndagens kamp mod Krarup Espe må vi se bort fra Andreas Bebe, Nicolai Vilhelmsen og Daniel Hansen, der sammen med langtidsskadede Jakob Mønster er ude af onsdagens kamp. Til gengæld er den normale målmand Rene Christensen klar igen efter skade, hvor han er blevet flot afløst af rutinerede Kuno Sørensen.

OKS trænerduoen Jann Jensen og Jan Lindqvist har udtaget følgende spillere:

Rene Christensen, Rune Dalsgaard, Mads Eskesen, Nicolai Just, Christian Mikkelsen, Malte Kielberg, Frederik Moseby, Mathias Just, Thomas Johansen, Jeppe Algaard, Jeppe Grønborg, Anis Cengic, Alexander Mose og Mats Andersen.

Der er kampstart kl. 18.45 på Danmarks hyggeligste stadion i OKSon Park.

Vel mødt.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk