OKS får besøg af Flemløse/Haarby
Lørdag eftermiddag spiller Albaniserieholdet igen kamp og denne gang er det oprykkerne fra Flemløse/Haarby der kommer på besøg.
Lørdagens modstander er en holdsammenslutning af Flemløse Boldklub og Haarby Boldklub. Sammenslutningen blev lavet i 2012 og har hidtil været en sportslig succes idet man siden etableringen er rykket op 3 gange. Det vestfynske hold trænes af Sten Foged, der som aktiv var mangeårig divisionspiller i OKS og B1913.
OKS kommer ind til weekendens kamp med en 3 – 1 sejr fra mandagens opgør mod Morud. Dermed er vi placeret i den sjove ende af tabellen. Der er blevet trænet godt i ugens løb, hvor mange spillere byder sig til i forhold til spilletid. Altid dejligt med god konkurrence om pladserne.
Følgende 14 spillere er udtaget til Flemløse/Haarby kampen:
Adam Pedersen, Rune Dalsgaard, Mads Eskesen, Mathias Just, Andreas Bebe, Thomas Johansen, Jacob Rasmussen, Christian Klingenberg, Frederik Moseby, Alexander Mose, Jakob Mønster, Jeppe Grønborg, Mats Andersen og Anis Cengic.
Det er lørdag kl. 14.00 på OKSon Park.