Menu

Ny sejr til AS holdet

image OKSerne kunne juble over en sikker 3 - 0 sejr. Foto af Kurt Bebe.
Henrik Kleiner
14. april 2017 kl. 11:22
Se video af alle kampens mål

Der kom 3 point mere ind på kontoen efter torsdagens kamp mod bundholdet fra Langeskov. Kampens resultatet blev 3 – 0, men Langeskov var længe svære at håndtere for hjemmeholdet og gjorde et godt indtryk på OKSon Park.

Kampdata:

OKS – Langeskov 3 – 0 (1 – 0)

1 – 0 Daniel Hansen (str.28)
2 – 0 Anis Cengic (52)
3 – 0 Daniel Hansen (84)

Tilskuere: 175

Kampens første 25 minutter var helt lige. Langeskov var godt indstillet på OKSerne, stod godt organiseret og gav alt i nærkampene. Det var ikke de store chancer, der blev skabt at nogen af holdene.

Det mest dramatiske i kampens første fjerdedel var et grimt uheld efter blot 5 minutters spil, hvor OKS` Jakob Mønster bliver tacklet bagfra og hans fod desværre hang fast i græsset. Offensiv spilleren blev udskiftet og måtte en tur på hospitalet til nærmere undersøgelser. (Efterfølgende er det konstateret at det inderste ledbånd er beskadiget og Jakob har fået en skinne på. Der skal lyde god bedring herfra).

Efter Mønsters skade kom Anis Cengic på banen og den elegante midtbanespiller var i hopla fra starten af og spillede en god kamp med fine driblinger og aktioner.

Og det var da også omtalte Cengic der stod bag aktionen der førte til første scoring, da han lavede en skarp dribling i feltet, og benene blev hægtet under ham. Straffesparket var korrekt dømt, og topscorer Daniel Hansen var sikkerheden selv, da han fintede målmanden til den ene side og placerede bolden modsat. 1 – 0.

Scoringen gav OKS selvtillid og hjemmeholdet var nu anelse hurtigere i tanke og handling end de grønblusede gæster, der i de sidste minutter af halvlegen måtte indkassere en advarsel.

Pause og 1 – 0.

Allerede efter 7 minutters spil af 2. halvleg lukkede OKS og Anis Cengic kampen. Med en flot soloaktion satte Anis 3 mand og efterfølgende sparkede han bolden sikkert i mål. Super flot mål og det var nu op ad bakke for Langeskov.

OKS havde flere muligheder i løbet af halvlegen til at udbygge føringen, men vi skulle hen til det 84. minut før end den 3. scoring kom. Et indlæg fra højre gik til det bagerste område af feltet, hvor Daniel Hansen ikke var sen til at udnytte den store mulighed, og angriberen headede sikkert bolden i mål. 3 – 0.

Således gik det til at OKS vandt med 3 – 0 og dermed holder sig til i topkampen, hvor 4–5 klubber er part i den mest jævnbyrdige oprykningskamp i mange år. 

Se højdepunkter fra kampen her.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk