Den nye sæson sparkes igang
Efter en intens og fysisk hård opstart til sæsonen, hvor der blandt andet er spillet 4 træningskampe er OKSerne nu klar til at indlede sæsonen 2017-18.
OKS går ind til sæsonen med ny cheftræner idet Kristoffer Johannsen er kommet til i sommerpausen.
Truppen er ligeledes tilført 5 nye spillere som er Christian Klingenberg, Adam Pedersen, Jacob Rasmussen, Carsten Birk og Rasmus Friis Andersen. De 3 førstnævnte er udtaget til lørdagens kamp.
Ambitionen for sæsonen er at vi gerne vil spille med i toppen af rækken og vi melder en Top 3 placering som vores målsætning.
Sæsonens første kamp er mod vores naboer fra OB. Et dygtigt hold som var de eneste i den forgangne sæson der tog alle 6 point mod os. Det er derfor OKS der har revanche til gode.
Således er der ingen tvivl om, at der venter en svær opgave for de rød / hvide, hvor der skal arbejdes hårdt for pointene.
De 14 spillere der skal forsvare østerbæksvej er:
Adam Pedersen, Mads Eskesen, Jeppe Algaard, Rune Dalsgaard, Alexander Mose, Mats Andersen, Andreas Bebe, Christian Mikkelsen, Anis Cengic, Mathias Just, Christian Klingenberg, Jeppe Grønborg Jensen, Nicolai Just, Jacob Rasmussen.
Kampen spilles på lørdag kl. 14.00 i OKSon Park. Vi lover at der er pølser på grillen og fadøllene er kolde.
Vel mødt.