Menu

Alexander Mose med 5 scoringer i 7 - 1 sejr

image Alexander Mose var i overdådigt spille humør. Foto af Kurt Bebe.
Henrik Kleiner
10. september 2017 kl. 11:22
Læs referat og se flotte billeder

Der blev aldrig rigtig spænding om, hvem af de to mandskaber der skulle sætte de 3 point ind på kontoen, idet OKS allerede efter 10 minutters spil havde bragt sig foran med 2 – 0. Resten af kampen var med hjemmeholdet i kontrol og en sprudlende Alexander Mose i hovedrollen.

Kampdata:

OKS – Flemløse/Haarby 7 – 1 (3 – 1)

1 – 0 Anis Cengic (6.)
2 – 0 Alexander Mose (10.)
2 – 1 Jacob Hansen (26.)
3 – 1 Alexander Mose (30.)
4 – 1 Alexander Mose (46.)
5 – 1 Alexander Mose (52.)
6 – 1 Alexander Mose (60.)
7 – 1 Anis Cengic (80.)

Tilskuere: ca. 100

Publikum fik hurtigt valuta for entre pengene, da Anis Cengic allerede efter 6. minutter bragte OKS foran, da han dukkede op ved bagerste stolpe og sparkede bolden i mål selvom gæsternes målmand fik hænderne på bolden.

Blot 4 minutter senere stod der 2 – 0 på måltavlen, da Alexander Mose skar igennem feltet i højre side af feltet og sparkede bolden i det lange hjørne.

OKS var meget på bolden og der blev løbende skabt gode muligheder og chancer. Gæsterne fra det vestlige Fyn stred bravt i regnen denne lørdag eftermiddag og i det 26. minut gled Flemløse/Haarbys bedste spiller på dagen, deres højre angriber/kant, igennem i netop højre side. Han blev nedlagt af Rune Dalsgaard. Straffe og advarsel til Rune D. Jacob Hansen scorede til 1 – 2 selvom Adam Pedersen i OKS målet var tæt på at redde.

På trods af en mand i undertal kom OKS på 3 – 1 da der var spillet yderligere 4 minutter. Alexander Mose scorede fra kanten af feltet uden chance for keeperen. 3 – 1 og der var spillet en halv time.

Pause

Angriber Alexander Mose fik for alvor sat fart på sit målshow i 2. halvlegs begyndelse. Inden for det første kvarter leverede Mose sit 3. – 4. og 5. mål. Det ene flottere end det andet. Bland andet et hovedstød, der blev headet hårdt ind bag en sagesløs gæstekeeper. Fantastisk præstation af den unge angriber, der efter det 5. mål blev udskiftet og erstattet af Jakob Mønster. En forrygende time af Alexander Mose!

Kampen fladede nu lidt ud. OKS var stadig i megen boldbesiddelse og der blev også skabt muligheder, men foden var lettet fra den imaginære speeder.

Tilskuerne fik dog endnu et flot mål at gå hjem på, da Anis Cengic bragede bolden i mål, hvor bolden sprag fra overlæggeren ned på stregen, tilbage på overlæggeren for til sidst at gå i mål. En passende afslutning på en flot OKS kamp.

Således endte det med 7 – 1 på måltavlen.

Der var gode præstationer af Anis Cengic med 2 scoringer og Mats Andersen med 4 oplæg, men dagens mand i skysovs var uden tvivl Alexander Mose, der med sine 5 mål på 1 time og generelt godt spil, fortjent blev kåret til Man of the Match.

Næste kamp er på lørdag, hvor vi skal på besøg hos Assens. Mere herom senere.

Ved at klikke på dette link, kan du se flotte billeder fra kampen 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk