2.pladsen skal sikres
Søndag spilles sæsonens sidste kamp, når Jann Jensen & Jan Lindqvist` tropper skal en tur til Ærø for at møde Marstal I.F.
Ingen tvivl om at der venter OKS en svær opgave, da Marstal er notorisk kendte for at være endog meget hjemmebanestærke. Ofte er der mange tilskuere på det hyggelige stadion, hvor der snildt kan troppe 3-400 øboer op. Marstal er placeret på 5. pladsen i rækken og er nedrykkere fra sidste års Danmarksserie.
OKS ligger inden sidste spillerunde på 2. pladsen i et tæt opløb med Otterup og KRFK. En plads vi selvfølgelig vil prøve at fastholde. Torsdag aften spillede, og vandt, KRFK deres kamp, hvilket betyder at kun en OKS sejr på Ærø vil gøre at vi tager 2. pladsen. Dejligt befriende at kende konditionerne for dèt.
Som det har været en tradition her i foråret meldes der igen om mange skader og afbud til weekendens opgør. Det betyder at der bliver genvalg til blot 17 årige Emil Stistrup Petersen fra U17 holdet.
Truppen til kampen er:
Rene Christensen, Mads Eskesen, Nicolai Just, Nicolaj Vilhelmsen, Andreas Bebe, Anis Cengic, Daniel Hansen, Frederik Moseby, Jeppe Algaard, Malte Kielberg, Mats Andersen, Alexander Mose, Emil Stistrup Petersen og Jesper Bonde.
Der er kampstart på Marstal stadion kl. 14.45 søndag eftermiddag.