Så er vi igang !
Vejrguderne havde dikteret snevejr natten mellem fredag og lørdag, hvilket betød ca. 10 cm sne på OKSon Park. Heldigvis har vi fået vores nye kunstgræsbane og således var det muligt at træne for de 35 spillere, der var mødt op til årets første træning, hvor klubbens nye cheftræner Morten Rasmussen og hans team var mødt velforberedte op. Det nye team ser ud på følgende måde.
Cheftræner: Morten Rasmussen
Ass. Træner: Jan Lindqvist
Angrebstræner: Rasmus Johansen
Målmandstræner: Thomas Mikkelsen
Holdledere: Kim Nygard og Michael Lykke Carlsen
Kl. 13.30 lød startskuddet til første træningspas. Efter en grundig opvarmning blev der spillet en 3 holds turnering, hvor der blev gået til stålet af alle spillere. Sideløbende blev der også plads til at få lidt ekstra luft i lungerne under assistenttræner Jan Lindqvist` kyndige vejledning. Øvelser der trak søm ud på de fleste, hvoraf en del så ud til at have fulgt trænerteamets uddelte vinterløbe program i de forgangne måneder.
Efter godt 1 ½ times træning var det ind til varm suppe i klubhuset, hvor først Morten Rasmussen havde ordet. Spillerne blev præsenteret for de kommende ugers planer lige som nye ideer og tiltag, praktiske forordninger m.m. blev givet.
Efterfølgende tog bestyrelsesmedlem Jacob Lundgaard ordet og fremlagde bestyrelsens fremtidige planer, målsætninger m.m.
Ca. kl. 16.00 var årets første træningsdag overstået.
Ugen der kommer byder på træning mandag, tirsdag og torsdag. Alle dage kl. 19.30 på kunstgræsbanen.
Allerede den kommende lørdag spilles første træningskamp. Det er på Tåsinge, hvor det lokale Serie 1 hold er modstanderen. Der er kampstart kl. 11.00.
Interesserede nye spillere kan kontakte træner Morten Rasmussen på telefon 2671 2129 for yderligere oplysninger.