OKS vs. Østre Boldklub
Lørdag eftermiddag skal Albaniserieholdet igen i kamp. Denne gang skal vi møde vores naboer fra Østre Boldklub. ØB er for nuværende under nedrykningsstregen, men Albaniserien er meget jævnbyrdig i år og tillad os at minde om, at ØB så sent som for 3 uger siden slog topholdet B1913.
Op til kampen har vi talt med træner Morten Rasmussen
-” Jeg er glad for at vi allerede kan komme i kamp igen lørdag så vi hurtigst muligt kan komme videre efter 13 kampen som skulle have givet os det ene point. ØB er et hold, som stadig lever i rækken og så længe de gør det vil de naturligvis kæmpe for overlevelse.” lyder det fra Morten R. der fortsætter
-” Vi kan med en sejr tage et vigtigt step væk fra bunden og dermed cementere vores gode hjemmebanestatistik som indtil videre har givet fuld pointhøst. Vores mål for sæsonen er fortsat at holde afstand til de hold, som på nuværende tidspunkt ligger bag os. Derudover skal vi forsøge at hente Aarup, gør vi det så vil vi være meget tilfredse med at ende på en 7. plads.”
Træneren slutter af med
-” Men det er stadig lige så vigtigt, at vi fortsætter de gode takter spillemæssigt. Vi skal hele tiden forsøge at dygtiggøre os med bolden og jeg må rose spillerne for at de er nået ganske langt. Er meget positiv for fremtiden med dette fodboldhold.”
Således er der lagt til lokalopgør mod ØB. Det er lørdag d. 14. maj kl. 14.00 på Danmarks hyggeligste hjemmebane i OKSon Park.