OKS vs. Nyborg
Albaniserie holdet er igen i denne weekend hjemme på OKSon Park, hvor OKS skal spille imod Nyborg, der er èn af mange konkurrenter i det tætte midterfelt i årets Albaniserie, hvor klubbernes fokus er på den nedrykning streg ingen rigtig ved, hvor kommer til at ligge, når turneringen slutter i juni måned.
Kampen spilles på stadionbanen, der nu endelig er klar til brug, efter en lang vinterperiode, hvor holdet mestendels har spillet på kunstgræs. Det bliver spændende om OKS kan tage det fine kombinationsspil med over på naturgræs banen.
Nyborg er et hold der scorer mange mål, men samtidig lader de også modstanderne score mange imod sig. Der er således gode chancer for mange mål i lørdagens opgør. Holdet træes af Søren Dag, der har Rene Henriksen som assistent. Holdet fik i sidste weekend en sikker sejr på 5 – 3 over bundholdet Fjordager.
OKS fik i sidste weekend det ene point med hjem fra topholdet Næsby. OKS havde fint styr på kampen og var tættest på at tage sejren. I ugens løb er der blevet trænet godt. På skadeslisten er Andreas Bebe samt målmand Kuno Sørensen (korsbånd). Det er derfor igen 17 årige Emil Bertil Pedersen der har handskerne på i OKS målet. Emil er virkelig vokset med opgaven og var således èn af banens bedste i sidste weekend. Det bliver spændende at følge den unge keepers videre udvikling i foråret.
Vi fik en kommentar af træner Morten Rasmussen inden opgøret mod Nyborg
-” Vi skal ud og fortsætte de takter som vi har vist i 5 ud af 6 halvlege i dette forår. Vi har fået godt styr på vores forsvarsspil og opbygningsspil. Spillerne har så småt vænnet sig til vores nye spillestil og ligner lige pt. nogle, som nyder at spille fodbold. Det eneste vi mangler er, at blive endnu bedre foran modstandernes mål, så jeg håber at spillernes store arbejdsindsats bliver belønnet i kampen mod Nyborg så den gode indstilling og vilje bliver krydret med nogle mål.”
Således er der lagt op til kampen mod Nyborg.
Der er kampstart lørdag eftermiddag. Bemærk at starttidspunktet allerede er kl. 14.00
Vel mødt!