Menu

OKS vinder 5 - 1

Henrik Kleiner
13. februar 2016 kl. 18:06
Sikker sejr i 3. test

Lørdag eftermiddag spillede Albaniserie holdet deres 3. test kamp som forberedelse frem mod turneringsstarten. Modstanderen var Tved Boldklub.

Kampen, der blev spillet på OKSernes flotte kunstgræs bane, var helt lige i de første 10 – 15 minutter. Begge hold kom frem til et par gode muligheder, inden Tved bragte sig foran på et godt hovedstød. Der var spillet 13 minutter.

Efter scoringen var det som om at OKS skruede op for tempoet. Anført af den centrale midtbane med Andreas Bebe og Lasse Plato som drivkræfter blev spillet presset op mod gæsternes målende. Der blev skabt en del store chancer. Gæsternes målmand tog dog godt fra og sammen med sit forsvar kæmpede han flot for at bevare føringen.

Efter 35 minutter måtte Tved kapitulere. OKS fik et frispark uden for feltet som Andreas Bebe flot sparkede op i målhjørnet til stillingen 1 – 1.

OKS fortsatte med at være massivt spilstyrende og bare 5 minutter efter kom føringsmålet så, da Andre Jensen var sidste mand på bolden efter et flot angreb, hvor Lasse Plato og Rasmus Funch var arkitekterne.

På trods af at OKS skiftede hele 6 mand i pausen blev overtaget mere markant som 2. halveg skred frem. Gæsterne virkede trætte og OKS var overlegne i både fysik og spil. Mange chancer blev skabt og det lykkedes at score 3 mål yderligere. Først var det Mikkel Birk, der efter endnu et gennemspillet angreb, prikkede bolden i mål til 3 – 1. Farlige Rene Christensen sluttede af med 2 scoringer, hvoraf specielt det første var en perle. Angriberen tog chancen langt ude fra og bolden strøg flot ind uden chance for keeperen.

Tilbage blot at berette at Lukas Mogensen fra U19 spillede hele 2. halveg og gav et lovende indtryk. Den unge offensiv spiller nåede at give gode prøver på sin hurtighed med bolden og sin styrke til at glide af på fysisk meget større modstandere.   

Således sluttede kampen med en sejr på 5 – 1 til OKS.

Kampen blev overværet af godt 50 tilskuere. Et imponerende fremmøde al den stund, det var en træningskamp og det samtidig var en hundekold eftermiddag på OKSon Park.

OKS hold bestod af:

Kuno Sørensen, Mads Eskesen, Michael Madsen, Christian Mikkelsen, Lasse Plato, Mads Egmose, Nicolai Just, Mathias Just, Anders Hansen, Jonas Roulund, Mikkel Birk, René Christensen, Rune Dalsgaard, André Jensen, Alexander Mose, Rasmus Funch, Andreas Bebe og Lukas Mogensen.  

Kampdata:

OKS vs. Tved 5 – 1 (2 – 1)

0 – 1 Ukendt, 13. min.
1 – 1 Andreas Bebe, 35. min.
2 – 1 Andre Jensen, 40. min.
3 – 1 Mikkel Birk, 51. min.  
4 – 1 Rene Christensen, 65. min.
5 – 1 Rene Christensen, 78. min.

Tilskuere: 55

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk