Menu

OKS videre i pokalen efter storsejr

Henrik Kleiner
27. april 2016 kl. 18:08
Rene Christensen scorede 8 mål

Tirsdag aften var Albaniserie holdet på besøg hos Brahesholm BK, der har en idyllisk placeret stadionbane beliggende på landevejen mellem Glamsbjerg og Vedtofte på det Sydvestlige Fyn. 

Kampen var en del af pokalturneringens 2. runde. Brahesholm BK er til daglig placeret i Serie 5 og OKS var således store favoritter i opgøret.

Lad det være sagt med det samme at OKS dominerede fra start til slut. Der skulle dog næsten gå et kvarter inden første mål var en kendsgerning. Herefter tog tingene fart og ved halvleg stod der 6 - 0.

Efter pausen forsatte OKS og specielt Rene Christensen med at score mål på samlebånd og kampen endte med en sejr på 13 - 0 til de rød / hvid stribede. Heraf scorede Rene Christensen hele 8 mål.

Dermed er OKS videre til 3. runde, hvor det onsdag eftermiddag stod klart, at vi skal en tur til Thurø Boldklub i næste opgør. Øboerne spiller til daglig i Serie 2. Kampen er programsat til den 24. maj kl. 18.30 på Thurø stadion.

Næste kamp for OKS er i Albaniserien, hvor vi på lørdag skal på besøg i Langeskov. Bemærk spille tidspunktet der allerede er kl. 11.00

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk