Menu

OKS på besøg i Munkebo

image Træner Morten Rasmussen er klar til mødet med Munkebo
Henrik Kleiner
01. oktober 2016 kl. 09:40
Søndag formiddag kl. 11.00

Søndag formiddag kører OKSernes Albaniseriehold en tur til nordøstlige Fyn, hvor vi skal på besøg hos oprykkerne fra Munkebo.

Munkebo, der trænes af den tidligere OB, Silkeborg og Ajax Amsterdam spiller Johnny Hansen, er kommet godt fra start i livet som Albaniseriehold og ville under normale forhold være placeret midt i rækken. Munkebo har dog mistet 6 point på skrivebordet, efter protester fra Næsby Boldklub og Otterup, grundet brug af en ikke spilleberettiget spiller. En sag som Munkebo dog har anket til DBU-FYNs appeludvalg.

Vi fik en snak med OKS træner Morten Rasmussen inden søndagens kamp

-” Vi glæder os til kampen på søndag hvor vi møder et godt Munkebo-mandskab. Jeg hæfter mig ved at vi er et meget svært hold at slå og flere af vores kampe kunne vi have lukket, hvis skarpheden foran målet havde været bedre. Jeg er overbevist om at vi før eller siden nok skal få hul på bylden og så længe vores defensiv spiller som i øjeblikket, er det ikke vildt mange mål vi skal score for at vinde kampe.” fortæller træneren inden han fortsætter

-” Munkebos udgangspunkt er lige modsat, de scorer mange mål, men lukker også tilsvarende en del mål ind. De har da også en giftig offensiv med spillere som Anis, Rasmus Skovgaard samt Mads Kjærgaard. Kan vi holde dem fra fadet er jeg overbevist om at vi får scoret oppe i den anden ende af banen.” berettes der om søndagens modstander inden Morten slutter

-” En sejr vil få os op i subtoppen af rækken hvor vi gerne vil overvintre ”

Således er der lagt op til kampen, der som nævnt bliver spillet søndag formiddag kl. 11.00 på Munkebo Stadion.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk