Menu

Mathias Wiingaard til OKS

Henrik Kleiner
03. marts 2016 kl. 15:34
Ny tilgang til AS holdet

Transferscoop til OKS

Her små 4 uger før sæsonstarten, melder træner Morten Rasmussen om endnu en tilgang til truppen.

Det drejer sig om Mathias Wiingaard, der kommer til fra B1909.

Mathias har været fast inventar på De Røde`s bedstes hold igennem flere sæsoner, men han vælger nu at tørne ud for de rød / hvid stribede fra Østerbæksvej.

Vi bad Morten Rasmussen om en kommentar vedrørende den opsigtsvækkende tilgang

- ” Mathias kontaktede mig for en uges tid siden. Vi fik en snak og det gør mig glad, at han nu har valgt at tørne ud for OKSerne.”

- ” Jeg må indrømme at jeg ikke havde set den komme her en lille måned inden sæsonstart. Jeg har trænet Wiingaard 4 år i B1909 og han er, når han er i topform, en fantastisk spiller der arbejder hårdt begge veje. Jeg har hele tiden sagt at jeg gerne ville have truppen suppleret med endnu mere fart og det skal jeg love for at vi får med ham. Han vil blive blandt de absolut hurtigste spillere i Albaniserien. At han samtidig kender den fodboldstil jeg gerne vil introducere i OKS gør bare glæden endnu større. ”

Du kan ved selvsyn få set Mathias Wiingaard i aktion, når OKS spiller træningskamp lørdag kl. 13.45 hjemme på OKSon Park. Det er Albaniseriens suveræne tophold fra B1913 der kommer på besøg.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk