Menu

Allesø GF gæster OKSon Park

Henrik Kleiner
06. maj 2016 kl. 07:44
Lørdag kl. 15.30 på OKSon Park

Lørdag eftermiddag er der igen Albaniserie fodbold på OKSon Park, når OKS byder velkommen til Allesø.

Begge hold har god brug for point til den spændende stilling i AS rækken, hvor den helt store ukendte faktor er antallet af nedrykkere, der helt frem til sidste spilledag kan variere fra 4 og i yderste konsekvens 9 nedrykkere alt efter, hvorledes de fynske hold i 2. division og Danmarksserien klarer sig.
Dette skyldes blandt andet DBUs omstruktureringer, hvor antallet af DS hold formindskes samt ikke mindst nye regler om geografiske hensyn i inddelingen af samme. Læg dertil at Albaniserien skal skæres ned fra 16 til 14 hold. Endnu et parameter er om Albaniseriens nr. 2 formår at vinde oprykningskampen mod Jyllandseriens bedste 3`er.

Der er således mange parametre der vil gøre sig gældende når det endelige regnskab skal gøres op og netop derfor tæller hver en sejr og hvert et point i hele foråret.

Inden lørdagens opgør har vi talt med træner Morten Rasmussen om hans forventninger til kampen

 - ”Vi er tilbage på Okson Park hvor vi hidtil har fået fuld pointhøst i dette forår. Vi kommer til at arbejde for pointene da Allesø, ligesom os, kæmper for at bevare AS status efter sommerferien. Allesø arbejder hårdt for hinanden og offensivt har de nogle folk som på deres gode dage er profiler i rækken. Kan vi lukke ned for dem og selv blive bedre i afslutningsspillet, så ser jeg gode muligheder for en sejr igen. Der er intet andet som tæller for os. ” Fortæller Morten inden han fortsætter

- ” Det er dog helt naturligt at vores offensive spillere lige skal have lidt tid inden de finder vej til netmaskerne. Vi mangler Daniel Hansens mange mål og Alexander Moses hurtige fødder, men skæbnen ville at de inden for samme uge fik armen i gibs. Rene og Addi supplerer dog hinanden rigtig godt og det er blot et spørgsmål om tid inden de begge finder vej til målene. Vores centrale spillere samt kanter har også et ansvar for at komme frem til chancerne samt score målene.” lyder meldingen om et par af de efterhånden mange skader, der har ramt truppen i den seneste måneds tid. Morten Rasmussen slutter af med

- ” Jeg forventer endnu en gang at se et toptændt oks hold som kommer ud med fuld power og spiller god fodbold i sommervarmen på Østerbæksvej

Hermed er der lagt op til kampen mod Allesø GF.

Kampstart er lørdag kl. 15.30 på OKSon Park.  

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk