Vi tabte i dag til et bedre hold !
1. holdet i Albaniserien mødte lørdag eftermiddag på OKSon Park Næsby´s 2. hold.
Da der var spillet 20. minutter af kampen førte Næsby 4-0 - pyha en start. Næsby´s hold lagde ud som lyn og torden, og fik hurtigt 2 ærgerlige mål, hvor hjemmeholdet ikke så specielt heldige ud.
Men generelt må man bare konstatere, at Næsby spillede klart bedst i 1. halvleg, og at føringen på 4-0 var fortjent.
I anden halvleg var OKS meget bedre med og fik med scoringer af Kasper Jensen og Mose pyntet på resultatet til slutresultatet 4-2.
Cheftræner John Andersen udtaler efter kampen:
I dag mødte vi et rigtig godt hold, som i første halvleg var klart bedre end os. Heldigvis sluttede vi kampen bedst og vandt 2. halvleg med 2-0. Det kan vi tage med os til den næste kampe på tirsdag i Nyborg. Vi har nu mødt 3 rigtig gode hold, som jeg tror vil spille med i toppen af rækken - og det har været en svær start. Men fortsætter vi det gode arbejde på træningsbanen er jeg sikker på, der nok skal komme point på kontoen.