Kampoptakt ØB - OKS søndag kl 11.00
Der står vigtige points på spil søndag formiddag, når OKS besøger ØB i Albaniserien. "Jeg har advaret mine spillere mod at lave fejl mod ØB, vi skal på dagen være taktisk kloge og der er ikke plads til udfald, fordi ØB spillerne straffer dem med det samme .." siger træner John Andersen forud for kampen. Andersen fortsætter: "Når det er sagt, så har vi indgående kendskab til ØB, som ikke kommer med noget nyt. Det er et hårdarbejdende mandskab med et stort hjerte, som vi skal have stor respekt for, så kodeordet er parathed søndag formiddag, hvis der skal point på tavlen .." Andreas Bebe og Jonas Roulund er begge tilbage i truppen efter skader.