Forløsning på Østfyn....
Det holdt ellers lidt hårdt og de fremmødte OKS tilhængere på Nyborg Stadion måtte gå meget igennem.
OKS satte sig tungt på kampen fra start og tilspillede sig den ene store chance efter den anden. Men stik mod spil og chancer var det Nyborg, der tog føringen i opgøret. Der skulle dog kun gå få minutter før Kasper Jensen udlignede til 1-1, hvilket holdt til pausen.
I starten af anden halvleg brændte OKS den ene chance efter den anden, men også hjemmeholdet havde også deres muligheder. Vi skulle hen i det 70. minut før næste scoring faldt, da den glimrende dommer korrekt dømte straffespark til Nyborg og pludselig stod der 2-1 til hjemmeholdet.... en hård skæbne for OKS.
OKS fortsatte dog presset og 7 minutter før tid startede Daniel "Danger" Hansen sit målshow .. på 9 minutter lavede han tre mål og vendte kampen. Danger blev flot serviceret af holdkammeraterne, og vi så nogle klassiske Danger mål.
En stor indsats, der lover godt for fremtiden og allerede på fredag aften er der mulighed for yderligere tre point hjemme mod Morud.
Kampen gav iøvrigt sæsondebut til Rune Dalsgaard og Mads Eske samt OKS debut til en stærkt spillende Christian Mikkelsen, som kampen igennem viste stor styrke og var sit holds bedste.