OKS vandt med 1 - 0 over Fjordager
Det blev til endnu en sejr, da vi i grundspillets sidste kamp mødte Fjordager. Sejren betyder at vi slutter på en 3. plads og dermed er vi med i oprykningsspillet, der starter allerede førstkommende lørdag.
Kampdata:
FIF vs OKS 0 - 1 (0 - 1)
0 - 1 Frederik Klingenberg (3.)
Tilskuere: 125
Kampen var henlagt til hjemmeholdets træningsbane (græs), da stadionbanen var lukket grundet den megen regn.
Fjordager valgte fra start at stå dybt og kompakt på den svære og tunge bane. Alligevel skulle vi kun tre minutter ind i kampen inden Frederik Klingenberg scorede sikkert bag værternes målmand, der var prisgivet.
OKS forsøgte at slå yderligere kapital af overvægten i spillet, der vel sagtens var 70 - 30 igennem hele kampen. Ingen af holdene formåede dog for alvor at skabe store målchancer og 1. halvleg sluttede 1 - 0
Pause.
Kampbilledet fortsatte i 2. halvleg og for at gøre en lang historie kort, blev der ikke scoret yderligere i opgøret.
Dermed endte det med den 4. sejr i streg og vi slutter dermed på 3. pladsen. Ganske vist fik B1909 de tre point tilbage på skrivebordet, men resultaterne på banen taler sit tydelige sprog og vi har ganske enkelt fortjent at være med i det oprykningsspil der begynder allerede på lørdag.
De 10 hold, der er med i oprykningsspillet er:
Odder (45), Horsens (41), Marienlyst (39) , Viby (37), Vorup (37), Kjellerup (28), Nørresundby (27), OKS (27), B1909 (25) og Aarhus Fremad (24)
OKS skal møde Odder, Viby, Vorup, Kjellerup og Nørresundby fra pulje 4 både ude og hjemme. Der resterer således 10 kampe inden sommerferien.
Nummer 1 rykker direkte op i 3. division.
Nummer 2 spiller kval. kamp mod nummer 2 fra det Sjællandske oprykningsspil.
Vorup og Horsens er ikke oprykningsberettigede, da de 2. hold til henholdsvis Randers FC og Horsens.
OKS` første kamp er på lørdag kl. 13.30, hvor vi møder Kjellerup på udebane. Mere herom senere.