U2-U4, De Små OKS'er
"De Små Okser"🐮⚽️ er et tilbud for alle bold interesserede drenge og piger i
årgangene 2021, 2020 & 2019 (U2-U5)
Konceptet er enkelt…, Tag din mor, far eller bedste i hånden og kom ned på OKSs baner til én times sjove lege med og uden bold. 🤹♂️
Vores træninger/øvelser er fuldstændig uformelle og frivilligt, og børnene kan deltage i øvelserne i det omfang de har lyst/interesse. Fokus vil være på motion, bevægelse, lege med bolden i centrum og skabe relationer til hinanden. Det skal være sjovt at lege med bold i OKS, og ingen er forpligtet til at deltage i øvelserne, når vi er i en alder hvor ikke alt er lige interessant.😅 Øvelserne skal altid ses som et tilbud og fri leg er derfor altid en mulighed.
“De Små Okser” har brug for en aktiv voksen deltagelse for at kunne fungere optimalt. Derfor bliver der lagt op til at man har sin forælder, bedste eller en større søskende med til træning for at børnene får den bedst mulige oplevelse. Kærlighed til bold og motion giver vi videre til hinanden gennem leg og engagement. Og hvilken bedre anledning findes end at spille bold på en søndag formiddag.
Vi tager udgangspunkt i DBUs oplæg til fodboldtræning for småbørn med udgivelsen "Bold og Bevægelse", der er målrettet børn mellem 2-5 år. Derudover supplerer vi med DGIs glimrende øvelsesbank. Vi byder desuden alle forslag til øvelser og ideer velkommen, hvis man sidder med gode guldkorn og insights.
Vi træner hver søndag i tidsrummet 10-11 på OKS anlæg og rykker indendørs når vejret ikke længere holder.