OKS U16 drenge Liga 1 tabte 4-0, men det kunne lige så godt ha’ været omvendt
U16 Drenge Liga 1 – 2007
OKS vs Esbjerg fB : 0 – 4
Lørdag den 15. april kl. 13.00 på OKSon park
Et nederlag på 4-0 er selvfølgelig skuffende, det siger sig selv for spillere på dette niveau. Og især fordi man sidder lidt med en fornemmelse af at det lige så godt kunne være OKS, der havde vundet 4-0.
Og igen, så er skuffelsen måske alligevel ikke så stor, for OKS spillede faktisk glimrende fodbold i store dele af kampen, mod et ligeså velspillende Esbjerg hold.
Målt på boldbesiddelse, chancer og pasninger, så var kampen meget lige. Esbjerg havde nok 10% mere i boldbesiddelse, men det var OKS, der havde flest chancer og skud på mål. Okay, der var ikke så mange, hverken til OKS eller Esbjerg – men det viser også bare lidt om, at det var to meget jævnbyrdige, og til tider velspillende hold, der mødte hinanden.
Esbjerg kom desværre bedst fra start med deres første scoring efter 20 minutter. Et hjørnespark sendes i feltet, hvor et yderst passivt OKS forsvar ser til, mens bolden bliver headet i mål.
En stilling, der også holdt til pausen.
2 halvleg sat i gang, og samme forestilling – dog igen, Esbjerg med en anelse mere power i deres pres og omgang med bolden. Men det var chancer foræret af OKS, de blev farlige på – og således også scoringen til 2-0 i det 44´minut, hvor OKS’ defensiv er for langsomme i deres omstilling, og et gennembrud på Esbjergs højrekant resulterer i et uheldigt begået straffespark. Men sikkert sparket ind og 2-0 var en realitet.
OKS forsøger at skabe noget mere i kampen, og får også spillet sig frem til flere chancer. Men de afsluttende pasninger og skud på mål bliver aldrig rigtig farlige.
Anderledes var det i OKS’ målfelt, hvor endnu en dødbold resulterede i en scoring – og endnu en gang et hjørnespark, hvor et meget passivt OKS forsvar ikke får dækket ordentlig op, og en Esbjerg spiller ubesværet kan stige til vejrs og heade bolden i målet til en føring på 3-0. Ufortjent kan vi nok ikke sige det var, Esbjerg var bare gode til at straffe OKS’ fejl.
Med godt 20 minutter igen, lagde OKS tre spillere frem for at få lagt et voldsomt pres på Esbjergs defensiv. Og det lykkedes også ganske godt, for OKS fik overtaget i kampen. Men et dygtigt Esbjerg hold formåede at holde OKS fra scoring, selvom det var utrolig tæt på flere gange for OKS.
Men som så mange andre gange, når et hold presser så højt, opstår der ofte mulighed for modstanderen at komme i overtal i deres opspil. Og det lykkedes også Esbjerg, der er fornem stil for etableret et angreb fra midten, hvor OKS bliver fanget i omstillingen. Esbjerg for kombineret sig flot igennem, og får sendt en kvalificeret afslutning afsted mod Victor Rubio Kruse i OKS målet, der med en super redning i første omgang måtte se reposten ryge ud til en Esbjerg spiller, der fik held med at sende bolden i nettet.
4-0 var desværre kendsgerningen, og dermed også slutresultatet en god og velspillet kamp.
Tak for en god kamp til Esbjerg, og tak til alle dem, der havde fundet vej til OKSon park.