Menu

'Super Søndag' på OKSon Park.

image Julie Mejlbye er igen at finde i truppen til søndagens AS kamp mod F16, efter hun senest leverede et flot indhop mod Kildemosens BK.
Steffen Juhl
23. maj 2024 kl. 08:26

Søndag spiller klubbens to højest rangerede kvindehold hjemme på OKSon Park, bane 1. Her skal de forsøge at levere præstationer der er gode nok til at hive sejre hjem og dermed bevare positionerne i toppen af tabellen i deres respektive rækker. Der er derfor lagt i ovnen til en fantastisk fodbolddag, hvor der samtidig også spilles flere andre kampe på klubbens anlæg hele dagen igennem. 

 

Kvinde Albaniserien // OKS - F16 Kl. 11.00

Albaniserie holdet skal ud at finde melodien igen søndag, efter de i deres seneste kamp måtte indkassere sæsonens første nederlag. Derfor er der hellere ingen tvivl om, at det er en flok opsatte spillere der møder ind til kampen og de seneste træninger har vist os, at de vil give alt hvad de har, for at komme tilbage på sporet og få en sejr og tre point. 

 

Vi møder F16, en sammenslutning af klubberne Kirkeby IF og Stenstrup IF, som er en af de tre oprykkere i denne sæson. F16 har præsteret flot indtil videre og slog faktisk i første runde Kildemosens BK, som var dem der slog os senest. Vi skal derfor være klar på at vi møder et hold med masser af kvalitet og som også har nogle spillere der individuelt kan noget ekstraordinært.

 

Hele truppen er dog bevidste om, at hvis de vil ende helt i toppen, så er det en af de kampe der må og skal vindes. Derfor går vi ind til kampen med det mindset, at vi rigtig gerne vil ud at sætte os på kampen fra første fløjt og se om vi kan kontrollere med vores dygtige boldspillere skabe ligeså mange chancer som vi hidtil har gjort i sæsonen. Så tror vi også på, at vi nok skal få scoret nogle mål, og forhåbentlig også nok til at hive sejren hjem.  

 

Kvinde Serie 1 // OKS - SFF 2015 Kl. 13.00

Serie 1 holdet skal ud at fortsætte og lægge på de fornemme takter fra de to seneste kampe, og forhåbentlig hive en tredje sejr på stribe hjem, når SFF 2015, endnu et sydfynsk hold, gæster OKSon Park. Spillerne har præsteret super godt til de seneste træninger og udvikler sig virkelig godt. Det betyder også at konkurrencen i hele truppen bliver stærkere og stærkere, hvilket bare er super fedt og vidner om et stærkt og sundt miljø. 

 

SFF 2015 har indtil videre i sæsonen vundet én og tabt to, men disse har været til to af rækkens formodede tophold. Vi vil dog, med den trup vi efterhånden har fået, også gerne se os selv som værende et af topholdene i Serie 1 og det tror vi endnu mere på nu efter vores seneste sejr over Strib IF. Vi ved dog også, at intet kommer let og at SFF 2015 er en modstander, hvor det kræves at pigerne arbejder benhårdt og rammer deres topniveau alle 90 minutter, for at vi kan vinde kampen. Men vi tror på det! Og med en super søndag og maksimal opbakning i vente, er spillerne endnu mere opsatte på at gå ud at vise at de vil fortsætte stimen og gøre det til tre sejre på stribe. 

 

Vi glæder os til at byde spillere, trænere og tilskuere fra F16 og SFF 2015, samt dommere og øvrige tilskuere til kampene velkommen på Midtbyens Hjemmebane til det, der forhåbentlig bliver en rigtig god fodbolddag. 

 

Caféen vil være åben, men men men! I skrivende stund siger vejrudsigten høj solskin og 22 grader, så derfor vil der blive tændt op i grillen og smidt lidt ekstra sodavand og øl på køl, så man hverken skal sulte eller tørste i forårsvarmen! Der er al mulig grund til at hive venner, familie og bekendte med til ‘Super Søndag’ på OKSon Park. 

 

Vel mødt.

 

Denne uges øvrige resultater og næste uges kampe:

Tir. d. 21/5 - OKS - Glamsbjerg Verninge Q (S3) // 3-0

Ons. d. 22/5 - OKS - Strib IF (S2) // 3-2

Tir. d. 28/5 - OKS - Langeskov IF (S3)

Lør. d. 1/6 - Stige Boldklub - OKS (S1)

Dame Nyt 17. august kl. 10:55
Kvinderne sparker søndag formiddag døren ind til en ny sæson i Albaniserien.
Dame Nyt
13. august kl. 09:39 Onsdag gælder det første runde i Gjensidige Kvindepokalen
Dame Nyt
12. august kl. 10:24 Kvinderne taber Albani Pokalfinalen til OB Q
Dame Nyt
08. august kl. 10:22 Kvinderne sparker efterårssæsonen i gang med et brag i Albani Pokalfinalen
Dame Nyt
26. juni kl. 13:10 Kvinderne går på velfortjent sommerferie efter et et flot forår for hele afdelingen.
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk