Så ruller damefodbolden i OKS
Spørgsmål; hvad gør man når der står en flok ihærdige piger ude på østerbæksvej og beder om at komme indenfor? Ja, man siger naturligvis hjertelig velkommen, og således gjort 😊
Da en gruppe studerende henvendte sig for at spørge til muligheden for at spille fodbold i OKS, vel at mærke 11-mands, var der fra klubben ingen betænkningstid. Er hurtigt møde, et stykke flot benarbejde af pigerne, og vupti var der en solid gruppe klar til at starte i OKS’ dameafdeling.
Og det tegner godt – ikke bare for alle de nye – men da også for den gruppe ihærdige tøser på klubbens 7-mands hold, der har gjort et stort stykke arbejde for at bibeholde damefodbold i OKS. Træningen er netop startet op, og med 19 piger til træning første gang, der kan man da kun blive i godt humør og optimist på afdelingens vegne.
Fra nu trænes der hver mandag og onsdag 18.00 – 19.30, og så har vi et 7-mands hold og 11-mands hold tilmeldt, 11-mands i første omgang i serie 2.
Alle, med eller uden forudsætninger, er hjertelig velkommen, vi rummer alle helt ned fra 16-års alderen op til de meget rutinerede😊
Følg med her på siden, læs mere om det praktiske under holdsiderne, og møde gerne op og hep på midtbyens hold!