Menu

Nyt pokalbrag på OKSon Park, når kvinderne møder Dalum/Næsby (2. Div.) i Gjensidige Kvindepokalen

image Anfører Emma Rants og resten af holdet er klar til at give alt hvad de har i forsøget på at levere overraskelsen
Steffen Juhl
10. september 2024 kl. 09:06

Onsdag aften kl. 17.30 fløjtes der op til anden runde i Gjensidige Kvindepokalen, når vi hjemme på OKSon Park får besøg af Dalum/Næsby, der til dagligt huserer i 2. division, den tredjebedste række i Danmark. 

 

Skal vi selv sige det, så synes vi faktisk at vi fik en af de sjovere modstandere i lodtrækningen, da vi i Dalum/Næsby får en modstander, hvor vi får mulighed for at måle os med Fyns næstbedste kvindehold og samtidig får lov til at se hvad det kræves for at spille på højere niveau. Derudover har flere af vores spillere tørnet ud for Dalum/Næsby, både på ungdom- og seniorniveau, så det giver kampen lidt ekstra krydderi. Og så bliver det jo bare en fed oplevelse, at spille mod et divisionshold og forhåbentlig også foran rigtig mange mennesker. 

 

Efter en flot sæsonstart i Kvinde Albaniserien, hvor vi har høstet tre sejre og en uafgjort, er optimismen og selvtilliden stor på holdet. Så selvom vi møder et hold der ligger i to rækker over os, så tror vi på os selv og tror på at vi kan gå ud at udfordre dem fra starten og så må vi se hvad det rækker til i sidste ende. Vi ønsker i hvert fald at fortsætte de rigtig gode takter vi har vist og spille det spil vi selv synes vi er lykkedes med. Vi har snakket en del om, at vi ikke må gå på kompromis med den måde vi normalt spiller på, bare fordi vi møder en modstander fra en højere hylde. Vi skal ud at have det sjovt, spille fodbold og give os selv og tilskuerne en super oplevelse og så må det bære eller briste.  

 

Vi vil i hvert fald sørge for at rammerne er ideelle for både spillere, men så sandelig også de tilskuere der måtte finde vej til OKSon Park. Vi tænder nemlig op i grillen, skænker kolde fadøl, og så vil der til alle børn i en OKS-trøje være gratis popcorn. Så er der bare at håbe på godt vejr! 

 

Der skal lyde et varmt velkommen til spillere, stab og tilskuere fra Dalum/Næsby, kampens dommertrio, samt vores egne tilskuere, som vi alle håber får en rigtig god aften på Midtbyens Hjemmebane, OKSon Park.

 

Vel mødt. 

 

Gjensidige Kvindepokalen

OKS - Dalum/Næsby (2. div.)

Onsdag d. 11/9 kl. 17.30

Dame Nyt 10. september kl. 09:06
Nyt pokalbrag på OKSon Park, når kvinderne møder Dalum/Næsby (2. Div.) i Gjensidige Kvindepokalen
Dame Nyt
17. august kl. 10:55 Kvinderne sparker søndag formiddag døren ind til en ny sæson i Albaniserien.
Dame Nyt
13. august kl. 09:39 Onsdag gælder det første runde i Gjensidige Kvindepokalen
Dame Nyt
12. august kl. 10:24 Kvinderne taber Albani Pokalfinalen til OB Q
Dame Nyt
08. august kl. 10:22 Kvinderne sparker efterårssæsonen i gang med et brag i Albani Pokalfinalen
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk