Menu

Kvinderne går på velfortjent sommerferie efter et et flot forår for hele afdelingen.

image Der har været masser at juble over i foråret for kvinderne i OKS - lad det endelig gentage sig i efteråret!
Steffen Juhl
26. juni 2024 kl. 13:10

Sæsonen har nået sin ende og det er tid til at gøre status for kvinderne efter et forår der har budt på rigtig meget fodbold og hvor vi igen har taget nogle positive og flotte skridt i udviklingen, både som afdeling generelt, men også for de fire hold vi har haft tilmeldt i foråret. 

 

Albaniserien

Målsætningen var at ende i top 3 og spille med om oprykning, hvilket vi må sige blev indfriede til fulde, da vi helt ind til det sidste kæmpede med om førstepladsen og oprykning. Det glippede desværre i sidste runde, da Kildemosens BK med en sejr i Middelfart løb med både førsteplads og oprykning og vi, selvom vi gjorde vores og vandt en flot sejr i DSIO, måtte tage til takke med andenpladsen i rækken for tredje sæson i streg. Der skal lyde et stort tillykke til Kildemosens BK med den hurtige tilbagevenden til Kvindeserie Vest og held og lykke med den nye sæson fra os i OKS.

 

Vi kan være yderst tilfredse med den sæson vi har præsteret, da vi udover vores flotte andenplads også har kvalificeret os til de landsdækkende runder i Gjensidige Kvindepokalen, hvor vi er meget spændte på at se hvem vi trækker i første runde. Derudover har vi kvalificeret os til finalen i Albani Pokalen og har dermed muligheden for at vinde de første sæt medaljer til klubbens kvindeafdeling, siden vi for nu omkring seks år siden startede op med 11:11 fodbold igen. Det går vi selvfølgelig benhårdt efter, da finalen tilmed spilles på vores hjemmebane, OKSon Park og der er lagt op til en fremragende fodboldaften på Midtbyens Hjemmebane. Det er fredag d. 9 august kl. 18.15, at finalen spilles, så vi håber på maksimal opbakning fra familie, venner, bekendte og selvfølgelig også klubbens øvrige afdelinger. 

 

Serie 1

Efter oprykningen fra Serie 2, var målsætningen at etablere os i Serie 1 og forsøge at spille med i den bedste halvdel i rækken. Vi endte på en flot andenplads og kvalificerede os egentlig til en oprykning til Albaniserien, som desværre ikke bliver aktuel, da AS holdet ikke endte med oprykning. Det må derfor siges at være en mere en godkendt sæson for Serie 1 holdet, hvor målsætningen blev indfriet og tilmed overgået. Ydermere har holdet gennem hele sæsonen leveret virkelig flot og flere spillere har vist sig rigtig flot frem, samt taget nogle positive skridt i deres udvikling som fodboldspillere. 

 

Fælles for de spillere der har spillet AS og S1 er at niveauforskellen spillerne imellem er blevet langt mindre og konkurrencen om pladserne dermed er blevet endnu hårdere, hvilket bare har medført et endnu federe trænings- og kampmiljø, hvor alle byder sig til og alle har fokus på at udvikle sig og præstere deres bedste. Derfor tror vi også på, at vi efter sommerferien, med samme gruppe af spillere og måske et par nye, igen vil kunne konkurrere om de øverste pladser i henholdsvis Albaniserien og Serie 1. 

 

Serie 2 & 3

Målsætningen inden sæsonen var at få spillet en hel masse kampe, så vi kunne få samtlige spillere i kamp og det lykkedes. Selvom der desværre stadig var en del afbud i begge rækker, fik vi heldigvis spillet langt de fleste af vores kampe. I de kampe handlede det om at vi selvfølgelig gerne ville vinde, men i ligeså høj grad handlede det om at spillerne fik nogle gode oplevelser, hvor både spillere og trænere kunne se udvikling fra kamp til kamp, og hvor spillerne forsøgte at bruge nogle af de ting og mønstre der er øvet til træning. Og der må vi bare sige, at samtlige spillere på både S2 og S3 har gjort det enormt flot og virkelig haft et mindset om at de først og fremmest har skulle udvikle sig og øve de forskellige ting i kampene, have det sjovt og så først herefter tænke på resultatet af kampene. Der har været en rigtig god stemning på og omkring begge hold, hvilket også har været et vigtigt fokuspunkt hele sæsonen, for selvom det hedder Serie 2 & 3, så er spillerne og holdene lige så højt prioriterede i afdelingen.

 

 

Alt i alt må det siges at have været et forår der har været mere end godkendt, og hvor de mange opture overstråler de få uundgåelige nedture, der selvfølgelig også har været. Nu står den på en velfortjent sommerferie, hvor alle skal have lov til at koble helt fra og glemme fodbolden for en stund og i stedet tilbringe tiden med familie og venner og nyde den danske sommer. 

 

OKS Kvindeafdeling ønsker alle en fantastisk sommer og glæder os til at invitere jer til endnu mere fantastisk fodbold når vi vender tilbage efter sommerferien. 

 

Vi ses på OKSon Park, Midtbyens Hjemmebane.

Dame Nyt 17. august kl. 10:55
Kvinderne sparker søndag formiddag døren ind til en ny sæson i Albaniserien.
Dame Nyt
13. august kl. 09:39 Onsdag gælder det første runde i Gjensidige Kvindepokalen
Dame Nyt
12. august kl. 10:24 Kvinderne taber Albani Pokalfinalen til OB Q
Dame Nyt
08. august kl. 10:22 Kvinderne sparker efterårssæsonen i gang med et brag i Albani Pokalfinalen
Dame Nyt
26. juni kl. 13:10 Kvinderne går på velfortjent sommerferie efter et et flot forår for hele afdelingen.
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk